0 kommentarer

Kvinderne på stranden af Tove Alsterdal

af d. 16. december 2011
Info
 
Sideantal

365

Udgivet

2001

ISBN

978-87-645-0471-2

Originaltitel

Kvinnorna på Stranden

 

Scenografen Ally bor i New York sammen med sin mand, freelancejournalisten Patrick Cornwall.
Patrick rejser meget for at lave research til sine historier, og er ofte hjemmefra mange dage. Derfor går der nogle dage før Ally bekymrer sig om hans ve og vel, til trods for hun lige har opdaget at hun er gravid. Men da Patrick forsvinder op i den blå luft efter at have afbrudt deres seneste telefonsamtale med et udtryk af chok over noget, han fik øje på, og Ally kort efter modtager en cd fra Paris med besked om at hun ikke skal være bekymret og at hun ikke skal opbevare cd’en derhjemme – så ringer alarmklokkerne..

Ally finder ud af at Patrick havde gang i en sag om transporter af illegale immigranter, menneskehandel og slaveri, og hun tager det første fly til Paris for at finde sin forsvundne mand. Myndighederne er absolut ikke til nogen hjælp og Ally må selv finde de spor, som leder hende videre til Spanien og Portugal. Og Patricks kilder dør én efter én, når Ally kommer for nær.

Alsterdal tager meget prisværdigt et penibelt emne op med sin spændende historie. Mange millioner mennesker lever som slaver den dag idag – uden at nogen myndigheder gør noget seriøst ved det. Nyhedsmedierne berører sjældent emnet og kun på et generaliserende og overfladisk plan. Jeg kunne måske ønske at Alsterdal i højere grad havde fokuseret på de større perspektiver end på den personlige forsvindingshistorie; men det får være. Kærligheden fylder en hel del, lidt for kønt og romantisk udfoldet efter min smag; men det får også være. Som thriller er bogen faktisk god, spændingen holder til det sidste og hovedpersonen viser sig at være handlekraftig som en anden Lisbeth Salander.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter