0 kommentarer

Kvinder på kur af Fay Weldon

af d. 19. oktober 2008
Info
 
Sideantal

319

Udgivet

2008

ISBN

978-87-595-2943-0

Originaltitel

The spa decameron

Udgave

1.udgave

 

“Beretningen om Møgkællingen” er den første af en lang række historier, fortalt af kvinder til andre kvinder. Den første fortælles af Phoebe Fox´s frisør, og handler om utroskab, jalousi, selvmord og drab – personerne er at finde i frisørens kundekreds.

Frisørbesøget ender med, at Phoebe reserverer en plads på kurstedet Castle Spa, hvor hun vil tilbringe jul og nytår, da hendes mand er taget af sted for at besøge sin syge mor – og der var kun én ledig flybillet – og deres køkkenloft er faldet ned, fordi badekarret flød over og faldt ned gennem loftet, der er ingen strøm i huset – kort sagt: hun må væk.

På Castle Spa mødes en række karrierekvinder, men det planlagte kurophold med hydroterapi, peelingsomslag og anden personlig pleje bliver ikke som forventet, da det meste af personalet er gået hjem! Kvinderne samles i stedet i og omkring jacuzzien, og hver især har de en historie at fortælle. Vi hører bl.a. Hjernekirurgens, Trofæhustruens, Vejrpigens, Konspirationsteoretikerens, Psykoanalytikerens, Sognepræstens Ekshustrus, og Stedmoderens beretning. Alle har en fantastisk, dramatisk, underlig, overnaturlig, usympatisk eller rørende historie at fortælle. Og de fleste er som sådan spændende nok. Især fandt jeg “En Stedmoders endeligt” god – en rigtig hverdagsgyser, som oven i købet kunne være virkelig, om hvordan en “fars pige” kan ødelægge forholdet mellem såvel far/mor som far/stedmor.

Jeg synes dog, der mangler lidt mere sammenhæng mellem de forskellige historier. De kommer til at fremstå som enkeltstående fortællinger, og kædes blot sammen med beskrivelsen af forholdene på kurstedet – manglende internet- og telefonkontakt til omverden, at strømmen går, at der ikke er nogen til at lave mad, osv., fortalt af Phoebe. Der mangler noget mere kontakt kvinderne imellem – venskaber og intriger var hvad jeg ville forvente når en flok kvinder er isoleret fra omverdenen.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter