0 kommentarer

Kvinden ved 1000° af Hallgrímur Helgason

af d. 17. februar 2017
Info
 
Sideantal

465

Udgivet

2013

ISBN

978-87-11-40912-1

Originaltitel

Konan við 1000°

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Herbjørg Maria, kaldet Herra, bliver født i 1929 på Island. Bogen starter i 2009, hvor Herra er 80 år, og hendes liv lakker mod enden – hun har netop bestilt tid sin egen ligbrænding (ved 1000 grader)! Hun ligger i en seng i en garage med en bærbar computer, en gammel håndgranat og to kartoner Pall Mall. Her har hun opholdt sig i de sidste otte år med kræft og KOL, og her fra sin seng tager hun læseren med i et tilbageblik på sit højst usædvanlige og begivenhedsrige liv.

De første 7 år af hendes liv er fredelige, hun bor alene med sin mor på Svefnøerne. I 1936 kommer far Hans til Island. Livet ændrer sig, og barndommen slutter brat, da Hans går ind i 2. verdenskrig for at kæmpe som nazist, og hendes mor får et job, hvor Herra ikke kan være sammen med hende. Herra må skilles fra sine forældre og kommer i pleje hos en familie på den frisiske ø Amrum. Som 12-årig bliver hun af sin far efterladt alene på en tysk banegård for at vente på sin mor, hvis tog aldrig når frem. Hun flakker nu rundt og har flere meget traumatiske oplevelser, til hun igen genforenes med familien på Island i 1945.

Hun bliver som ung kvinde mor til en pige – som dør i en ulykke som lille, men som hun stadig savner og elsker mere end de 3 sønner, som hun sjældent ser (og som har forsøgt at få hende placeret på et plejehjem, solgt hendes hus, og ribbet hende for penge).

Hendes dag går med at surfe på nettet, skrive med forskellige håbefulde mænd på Facebook, hvor hun har en række falske profiler. Det er virkelig morsom læsning.

Bogen springer meget i både tid og sted, og det kræver sin læser at holde styr på begivenhederne og kronologien.

Fortællingen omhandler også hendes forældre og bedsteforældre og vi præsenteres for flere islandske skæbner, bl.a. i fortællingen om Sved-Gunna. Herra giver den islandske mentalitet – megen tavshed og lukkethed i familierne – et fur: ”Folk løste ikke deres hårdknuder ved samtale og var dygtigere til at spå i tavshed end at udspørge. Man troede simpelthen at det var muligt at tie sig gennem livet….”

Der har været mange mænd i hendes liv – flere med navnet Jon. Hun har fået sine 3 sønner med 3 Jon’er. En af de mænd, hun møder senere i livet, måtte hun kæmpe med på liv og død.

Hun sammenligner mænd af forskellige nationaliteter: tyske, franske, engelske, russiske, islandske. En af de islandske mænd, Jon den Første, får dette skudsmål: ”Om det så havde kostet mig livet, var det mig umuligt at elske disse islandske mandefødder, der havde form som birkekævler, var plumpe og hårde og lige så hvinende hvide som veddet, når barken er skrællet af. Ja, og også lige så kolde og klamme. På tæerne sad der knortede negle og kukkelurede som uheldsvangre knopper i forårskulde. Og man må ikke glemme lugten, for de sure tære var selvfølgelig frygtelige i efterkrigsårene, hvor mænd gik i nylonstrømper og nærmest sov med sko på. Hvordan var det muligt at elske islandske mænd? Som ræbede ved bordet og fjærtede løs i ét væk.”

Herra er et skønt bekendtskab – en stærk kvinde, morsom, fandenivoldsk, barsk og reflekterende. Hendes fortælling om sit liv er både rørende, spændende, voldsom og hæsblæsende, hun har oplevet langt mere end de fleste, både ondt og godt. Alligevel klynker hun ikke, hverken over sit liv eller sin snarlige død, men formår at have det hyggeligt til det sidste i sin garage.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter