0 kommentarer

Kvinden i hvidt af Wilkie Collins

af d. 24. april 2008
Info
 
Sideantal

608

Udgivet

2008

ISBN

978-87-7973-271-1

Originaltitel

The woman in white

Udgave

1.udgave

 

Fantastisk skrevet! Sproget er simpelthen skønt hele vejen igennem. Jeg sad storsmilende det meste af tiden, og bare nød det. Kringlet og gammeldags, med ofte meget lange sætninger; men hvor var det dejligt at læse!

Historien er sådan set også meget veltænkt. Unge Walter Hartright møder en sen nat i London en kvinde klædt helt i hvidt. Hun er urolig og forvirret, på flugt! Walter hjælper hende så meget han nu kan, og hun forsvinder ud i natten i en droske.

Walter forlader London den følgende morgen – Et job som tegnelærer for at et par unge frøkner har lokket ham ud på landet. Den ene elev er smuk som en sommerdag med et mildt sind, den anden bemærkelsesværdig klog og interessant. Begge hvirvles sammen med Walter, kvinden i hvidt og flere andre ind i et spind af løgn og bedrag, hvor penge og kærlighed er vigtige faktorer. Hvem taler sandt, hvem kan man i virkeligheden stole på?

Men rigtig spændende bliver det nu aldrig. Selvom bogen er en slags kriminalroman, blev jeg aldrig rigtig grebet af gåden. Sproget holdt mig helt sikkert fanget ved bogen, men ikke handlingen. Den var en smule langtrukken – Man nåede aldrig at blive rigtig spændt. Den er næsten for gennemtænkt.

Det skal måske også lige tilføjes, at bogen originalt set er fra 1860 – og har været uafbrudt i trykken lige siden.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter