0 kommentarer

Kvinden der gik ind i døre af Roddy Doyle

af d. 23. august 2004
Info
 
Sideantal

221

Udgivet

1996

ISBN

87-583-0959-4

Originaltitel

The woman who walked into doors

 

I 17 år går Paula Spencer hele tiden ind i døre, snubler over ting og er i det hele taget utroligt uheldig. På 17 år får hun fire børn og en uimodståelig trang til alkohol. Til gengæld mister hun et barn, sine tænder og al fornemmelse af værdighed. Hun brækker ribben, arme og fingre. Først da hun opdager, at hendes uheld breder sig til resten af familien, siger hun stop.

I “Kvinden der gik ind i døre” skriver Roddy Doyle litteratur fra de fortabtes rækker. Og han gør det med en smittende indlevelse. Paula Spencer er 39 og repræsentant for den underuddannede, fattige kvinde, som lader sig tæske rundt i stuen i alt for mange år. Men hun får lov at forsvare sine valg i sin gennemgang af de 17 år med Charlo. Fantastiske Charlo, som ikke altid slog. Når Paula fortæller om den første tid med Charlo, forstår man hendes stædige holden fast ved manden. Som nyforelsket er Charlo en imponerende mand. Der er ikke noget at sige til, at Paula falder for ham og ikke kan acceptere det, da der ikke længere er noget tilbage af den oprindelige Charlo, i det bæst han forvandles til. “Kvinden der gik ind i døre” giver et smerteligt men kraftfuldt bud på, hvorfor et menneske bliver i et modbydeligt forhold i alt for lang tid.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter