0 kommentarer

Kvinden der forsvandt af Gillian Flynn

af d. 23. september 2014
Info
 
Sideantal

493

Udgivet

2013

ISBN

978-87-12-04833-6

Originaltitel

Gone Girl

 

Kære Gillian Flynn

I din psykologiske thriller ”Gone Girl” forsvinder Amy på morgenen af hendes og hendes mand Nicks 5 års bryllupsdag. Amy er forsvundet uden spor, og Nick står tilbage med et hjem der er endevendt og som tyder meget på at der har været en kamp. Politiet er meget mistroiske overfor Nick i forbindelse med Amys forsvinding, da det ifølge politiet er normen at udelukke manden først. Nick føler dog ikke politiets tvivl er til hans fordel, men at de i stedet vil knytte ham til gerningsstedet og til Amys mulige død. Men ikke alting er som det ser ud..

Din opbygning af bogen med at vi får Nicks synspunkt i nutid og Amys synspunkt igennem hendes dagbogsskriverier i løbet af deres forhold, er simpelthen genial. Det er med til at se sagen fra begge sider, og bygger virkelig spændingen op. Dette skyldes især at du giver læseren indblik i et forholds kollaps igennem begge parter, og hvordan mennesker i parforhold ændrer, og udvikler sig. Det bedste i din bog er dog nok at vi slet ikke kan stole på hverken Nick og Amy og det de fortæller os, hvilket holdt min interesse hele bogen igennem. Igennem første del af bogen var jeg konstant i tvivl om Nick nu også var skyld i Amys forsvinding eller ej, fordi han netop holder noget skjult for alle omkring sig, og også for os læsere i starten.

Din bog tager en kæmpe drejning midt i fortællingen, hvilket var det der virkelig fik mig til at elske den her fortælling. Efter endt læsning hungrede jeg efter mere fra dig, og jeg glæder mig til at læse mere fra dig.

Kærlig hilsen

Louise H.

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter