De Gyldne Laurbær
0 kommentarer

Kvinden de meldte savnet af Sara Blædel

af d. 15. november 2014
Info
 
Sideantal

310

Udgivet

2014

ISBN

978-87-7159-143-9

 

Sara Blædel kan det der med at skrue en krimi sammen, som man allerhelst læser i ét langt stræk. Af tidsmæssige årsager – arbejdet tager meget af ens tid – måtte jeg dele bogen over et par dage – men ih hvor jeg nød den.

I modsætning til de øvrige bøger i serien om Louise Rick foregår meget af handlingen i England, hvor en kvinde findes myrdet – en dansk kvinde, der har været meldt savnet hos dansk politi i 18 år. Hvorfor gik hun under jorden og forsvandt for mange år siden – og hvilke tråde kan nu trækkes tilbage til Danmark?

Uden at røbe for meget, er omdrejningspunktet i bogen assisteret selvmord – et emne, der fra tid til anden popper op i medierne, og som man kan have forskellige holdninger til. I denne bog er det løftet til en hidtil ukendt potens – og det varede længe, inden jeg kunne pege skurken ud. Jeg troede ellers på et tidspunkt, jeg havde regnet det ud – men Sara spiller snedigt kispus med læseren. Det er ikke let at “finde Holger”.

Skurke er ikke altid grumme folk med krogede rygge, knortede fingre og iskold psyke. De kan også være mennesker i afmagt med store følelser, som de ikke kan finde udtryk for på anden vis end at myrde. Og det er ret meget mere uhyggeligt synes jeg.

Sara skriver flydende og medrivende og formår at sætte scenerne. Hendes spring i tid – før mordet, efter mordet – virker ikke forvirrende – men pirrende. Jeg vil glæde mig over at sætte den op i bogreolen til de andre Sara Blædel bøger.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter