0 kommentarer

Kvinde på spring af Allison Pearson

af d. 5. november 2006
Info
 
Sideantal

381

Udgivet

2004

ISBN

87-595-1879-0

Originaltitel

I Don't Know How She Does It

 

Kate Reddy er investeringsrådgiver i Londons finansverden. Hun har stor succes med sit job, men det går mindre godt derhjemme. Der har hun nemlig to ressourcekrævende små børn, en surmulende au-pair pige, en mand der overhovedet ikke forstår hende og en familie som ikke kan se tingene fra hendes side.

Vi starter med at lære Kate at kende en aften hvor hun står og bager. Eller… hun står og maser en kage fra et supermarked, så den ligner en hjemmebagt kage, fordi hun ikke kom hjem i god nok tid til at bage og desuden først erindrede det samme aften før eventen på datterens skole, hvortil kagen skulle bruges. Hun beslutter sig for, som så mange gange før, at lave lister. Stå en time tidligere op hver dag, så hun kan presse alle de ting hun ikke når, ind i kalenderen. Det er bare modarbejdende at hendes mand ikke hjælper til derhjemme og hun ikke forstår at fyre sin Au-pair, så hun kan finde en der rent faktisk opfylder arbejdskravene.

Dette er bogen om en kvinde der vil være den perfekte mor, elskerinde, hustru, medarbejder og alt hvad der kan gå galt, når man ikke har tid eller overskud til at påtage sig alle disse stressende roller.

Bogen er lanceret som en sjov bog. Som en af de bøger hvor vi alle sammen læner os tilbage og indser at det ikke er værre end det ser ud til og hvis vi bare slapper af, så går det nok altsammen… Dette koncept har Helen Fielding videreudviklet til perfektion, desværre er Allison Pearson ikke bare i nærheden af Brigdet Jones format.

Personerne der er beskrevet er ynkelige, historien er jævn nok, men sproget irriterede mig mere end det fristede. Selvfølgelig er der også sjove små øjeblikke, men de er godt nok få og langt imellem.
For langt for undertegnede, der blev træt af et styks kvindemenneske, der er halvt dørmåtte og halvt hystade. Men giv bogen 30-50 sider til at fænge, det gør jeg, hvis den fænger – fint – hvis ikke… så er der mange andre kvindelige forfattere på markedet i den genre. Og der skal nok være en af dem der frister. 🙂

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter