0 kommentarer

Kunstmalerens datter af Camille Thellefsen

af d. 26. oktober 2014
Info
 
Sideantal

175

Udgivet

2007

ISBN

978-87-7063-021-4

 

Denne bog er rørende, barsk og modbydelig. Den handler om at vokse op i en familie som er afhængig af om faderen får solgt et billede for ellers er der ikke altid mad på bordet. Den handler samtidig om det største svigt et barn kan opleve og tillidsbrud og overgreb, der får de værste konsekvenser tænkeligt efterhånden som Camille vokser op.

Hendes navn som barn var Camilla.

Hendes far misbrugte hende og hendes mor lod det ske uden at virke det mindste påvirket af det.

Hendes søskende blev ikke udsat for det samme, men deres opvækst bar ligeledes præg af følelsesmæssige svigt m.m.

Camille kommer som voksen videre i sit liv og bliver selv mor, men ender i dyb depression og oplever at systemet heller ikke kan eller vil hjælpe hende. Hun forsøger at begå selvmord gentagne gange, hun får et pillemisbrug og hun bliver indlagt men efterladt fuldstændig til sig selv.

Der går en del år før de rigtige mennesker kommer på banen og får hjulpet hende videre, får diagnosticeret hende og får givet hende den hjælp hun i så mange år har haft behov for.

Hvis man selv har haft en depression beskriver den også ret godt hvordan man oplever ting i den tilstand og hvor langt ud man kan komme uden at ens omgivelser opdager der er noget galt.

Den er hård at læse, men yderst relevant!

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter