0 kommentarer

Kun ét liv af Sara Blædel

af d. 18. juni 2007
Info
 
Sideantal

351

Udgivet

2007

ISBN

978-87-595-2740-5

 

“Grønt støv” var en ørkenvandring, mens jeg slugte “Kald mig prinsesse”. Derfor var jeg temmelig spændt på Sara Blædels tredje krimi om Louise Rick. Kan den stå distancen?

Som i de øvrige bøger tager forfatteren et rødglødende aktuelt tema op. Louise Rick udlånes til Rejseholdet, der har fået en sag om en myrdet pige, der stammer fra et indvandrermiljø i Holbæk. Selv om man ikke ønsker at bide sig fast i ét spor, peger alt på æresdrab. Billedet forvirres dog, da pigens veninde, en dansk overklassepige, myrdes på en måde, der tyder på affekt og ikke fuldt overlæg, som i det første tilfælde. Vi følger samarbejdet mellem det lokale politi og Rejseholdet, og Louise får en ven. Veninden, journalisten Camilla, dækker selvfølgelig sagen, men har fået styrke og personlig integritet til at køre sin egen linje og ikke bare gå efter de store overskrifter.

Sara Blædel udtænker nogle fantastisk gode plots, som hun følger op med omhyggelig research, men alligevel lægger man bogen fra sig og tænker hmm. Der mangler noget for at gøre den til en virkelig spændende bog, “a good read”, som englænderne siger. Sproget mangler spændstighed, det er fladt og refererende, og man kommer ikke rigtig ind under huden på personerne. Men som sagt: historie og plot er drøngode.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter