0 kommentarer

Kulde af Yrsa Sigurðardóttir

af d. 12. maj 2015
Info
 
Sideantal

344

Udgivet

2015

ISBN

978-87-11-45286-8

Originaltitel

Kuldi

 

“Skræmmende læsning, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen på dig” skriver Marie Claire på forsiden. Jeg ved ikke hvem Marie Claire er, men et er sikkert – vi har ikke samme kropsfornemmelser, for det løb ikke koldt ned ad min ryg, da jeg læste bogen.

Jeg har ikke stor erfaring med islandske forfattere, og derfor greb jeg chancen, da “Kulde” faldt min vej.
Bogen annonceres som en spændingsroman, men jeg vil nøjes med at kalde den en roman. For spændende i ordets bogstaveligste forstand er den ikke.

Der lægges barskt ud med “Afslutningen”, hvor vi møder Odin og hans datter Rún – de sidder i en bil i en garage med udstødningen tændt og er ved at blive kulilteforgiftet. Side 10: “Odin kunne ikke holde vejret længere. Dette var afslutningen. Han åbnede munden og indåndede den sure luft”.

Hvorfor far og datter sidder i bilen og er ved at dø, hører vi først til allersidst i historien – og så giver det en helt anden mening, end det man troede til at starte med.

Historien kører herfra i to spor – et nutidigt, hvor vi følger Odin, der er blevet alene med datteren Rún efter at hans fraskilte kone/Rúns mor er død efter et styrt ud fra et åbent vindue. Det andet spor er fra 1974, hvor vi følger Aldís, der er ansat på drengehjemmet Krókur – en opdragelsesanstalt for småkriminelle drenge og drenge fra forsømte hjem – en grå tilværelse et gråt sted.

De to spor kører sammen, da Odin i kraft af sit arbejde, skal undersøge, om der foregik overgreb på drengehjemmet, hvor to teenagedrenge døde under opholdet. Samtidig kommer han i tvivl om, hvordan hans fraskilte kone døde – var det et uheld?

Bogen er lige langtrukken nok til mig – og de tætskrevne og kompakte sider er visse steder hårde at komme igennem. Bogen skal nok læses i ét langt stræk og ikke over flere dage, som jeg gjorde. Jeg havde svært ved at huske, hvad der var sket i kapitlet før og måtte flere gange skimme, hvad jeg havde læst dagen før. Hvorfor kan man ikke lave nogle flere afsnit – det giver en større læseglæde.

Romanen indeholder flere mørke og okulte hændelser. Hændelser, der til slut bryder ud i lys lue – og der går lidt moderne “Rosemarys baby” i den. Personligt havde jeg svært ved at forstå, hvad det skulle gøre godt for. Og slutningen brød jeg mig ikke om. Den var bare for mærkelig.

Jeg er ikke vild med bogen, men titlen derimod “Kulde” synes jeg dækker helt eminent over bogens tema, lokation, fornemmelse og morale. Det er kold læsning.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter