0 kommentarer

Krucifiks morderen af Chris Carter

af d. 3. februar 2012
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

365

Udgivet

2011

ISBN

978-87-7677-178-2

Originaltitel

The crucifix killer

Udgave

1.udgave

 

Der skulle ikke mange sætninger til, før jeg var helt og aldeles, fuldstændig forgabt i Chris Carters sprog og skriftlige udfoldelser. Den mand kan skrive så englene synger og har et talent for at analysere og beskrive de mest grufulde mord, som jeg sjældent har set før. Her burde man næsten sige “og gudskelov for det”, men sandheden er at min krimihylde ville være forbløffende tom og mangle noget, uden Chris Carters krimier.

”Krucifiks morderen” lægger godt ud med en lille forhistorie, der udspiller sig et par år forinden. Først tror man at man er gået glip af noget, og har misset en bog, men dette er altså ikke tilfældet. ”Krucifiks morderen” ér den første bog fra Carters hånd og sætter hurtigt læseren ind i drabsefterforskeren Hunters liv og job. Derefter tager bogen ellers hurtigt fat og bringer dig videre fra et mord til et andet og med et skelsættende, fantastisk og troværdigt indblik i en drabsefterforskers hverdag med nogle af landets mest utilregnelige seriemordere.

Bogen er en fantastisk velskabt krimi med gys og spænding fra først til sidst. Chris Carter skriver nervepirrende og medrivende, og med så intenst et plot og følsomt hjerte bag sin tekst, at der ikke bliver tabt noget på gulvet. Også selvom du, mod forventning, måske skulle lægge bogen fra dig i et par dage. Det kan være svært ikke at få stærke billeder på nethinden under læsningen og skulle bogen filmatiseres ville en aldersgrænse på 18 år nok ikke være helt af vejen. Men lad dig endelig ikke skræmme; ”Krucifiks morderen” byder på så meget mere end bare gys, blod og drab. Det er en bog der byder på fantastisk sprogbrug og en god og sympatisk karakterbeskrivelse af både Hunter, hans makker Carlos og bogens øvrige persongalleri. Man kan simpelthen ikke lade være med at elske bogens helte, selv med de fejl og mangler de måtte have.

Jeg kan kun på det varmeste anbefale denne krimi fra amerikansk jord og selvom du måske skulle have dine tvivl og føle at den er for drabelig for din smag, så prøv at give den en chance alligevel. Jeg har gennem tiden fået anbefalet den, og solgt den, til mange læsere som ikke umiddelbart troede at de ville synes om den. Men som senere er kommet ned til mig med forelskelsen lysende ud øjnene og spurgt om der var noget tilsvarende.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter