0 kommentarer

Kringle af Margret Rey

af d. 2. januar 2008
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

32

Udgivet

2005

ISBN

87-626-5436-5, 978-87-626-5436-5

Originaltitel

Pretzel

 

En morgen i maj, kom fem små gravhunde til verden. Én af dem fik navnet Kringle, og de andre kom til at hedde: Krydder, Krumme, Kage og Klejne. Det er da kært! Men man får uvilkårligt tanken, om navngiveren enten er meget madglad eller evt. bager? Nå, men det melder historien ingenting om.

Umiddelbart lignede alle fem hinanden, men som de voksede op, skilte Kringle sig mere og mere ud fra flokken. For han blev simpelthen ved med at vokse. Gravhunde skal være lange, og Kringle var utroligt stolt af sin lange krop. Alle beundrede ham, lige med undtagelse af hunhunden Fine. Hun synes, han var for lang! Det skal ikke være nogen hemmelighed, at dette ærgrede Kringle, da han var lidt lun på hende. Diverse scoretricks kom i brug, og der blev skruet op for charmen, men intet synes at have effekt på hende. Lige indtil en dag, hvor hun falder i et dybt hul, så kan Kringle pludselig godt bruges.

Bogen er skrevet af Margret Rey og illustreret af H.A. Rey. Lyder det bekendt, er det fordi de også står bag bøgerne om Peter Pedal. Denne billedbog er meget i samme stil og vil helt sikkert vinde genklang hos børnene. Jeg selv mindes at have læst bogen med stor begejstring som barn, og nu er gravhunden altså vendt tilbage i en nyoversættelse.

Vildt søde og charmerende illustrationer undervejs, der også er i samme stil, som man ser dem i Peter Pedal bøgerne. Børnene vil uden tvivl falde for Kringle og hans venner, det kan man slet ikke lade være med.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter