0 kommentarer

Kragepigen af Jerker Eriksson & Håkan Sundquist

af d. 20. april 2012
Info
 
Sideantal

427

Udgivet

2011

ISBN

978-87-11-41697-6

Originaltitel

Kråkflickan

 

Der er børnemishandling. Og så er der børnemishandling. Bvadr, hvor er det deprimerende at læse om, uanset hvor godt skrevet beretningen er. Og godt skrevet er “Kragepigen”, første bind i Eriksson & Sundquists krimitrilogi med fællestitlen “Victoria Bergmans svaghed”.

En unavngiven kvinde bortfører og bedøver en dreng for herefter at spærre ham inde i et lydtæt rum. Hun har en grum plan med ham, som langsomt afdækkes for den måbende læser.

Kriminalkommissær Jeanette Kihlberg efterforsker mordet på en udenlandsk dreng, der findes næsten mumificeret med hundredvis af mærker efter slag, pisk og nålestik. Mishandlingen har været usandsynligt grusom og må have stået på i månedsvis. Flere lig dukker op. Men hendes efterforskning obstrueres på næsten kriminel vis af den offentlige anklager, von Kwist. Er det, fordi Jeanette er kvinde, eller har von Kwist mere dunkle motiver?

Psykolog Sofia Zetterlund prøver at udrede, om en næsten retarderet kvinde, gift med en sadistisk mand, kan stilles til ansvar for et modbydeligt mord på deres barn, der findes med spor af afføring i lungerne, brændemærker og slagaftegninger fra en støvsugerslange.

Samtidig har Sofia et par andre, særdeles krævende klienter: En tidligere børnesoldat fra Sierra Leone, der vækker ubehagelige minder fra hendes egen tid dér. Og ikke mindst Victoria Bergman, der i sine erindringsglimt fra barndommen kalder sig selv for Kragepigen. Det var dengang, hun sniffede lim for at kunne udholde faderens ækle overgreb. Victorias beretninger har en hypnotisk indvirkning på Sofia, som gradvis tvinges til at slippe sin professionelle distance.

“Kragepigen” starter som en syg historie og udvikler sig til en Danse Macabre, der ikke lader “American Psycho” noget tilbage i perverteringsgrad. De psykologiske spil er imidlertid langt mere interessante hos den svenske forfatterduo, som virkelig graver dybt i sindets mørkeste afkroge. Deres svaghed er, som en vis fr. Marklund, at de fråser vel meget i hovedpersonernes privatsfære, især med den fortærskede pointe, at mænd er nogle selvoptagne, ufølsomme møgdyr.

Plottet er måske lidt spekulativt. Men ekstremt spændende. Og meget, meget overraskende!

Bogen er inddelt i små, nemme hapsere og utroligt letlæst trods sine over 400 sider. Det er en veritabel pageturner, men uf, hvor er den klam. Kan varmt anbefales til hardcore krimifans, men ikke, hvis du samtidig er nybagt forælder. Hvem har lyst til at blive konfronteret så frontalt med, hvilken barsk verden ens håbefulde afkom er på vej ind i…

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter