0 kommentarer

Krage af Leo Timmers

af d. 8. april 2010
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

28

Udgivet

2009

ISBN

978-87-7090-116-1

Originaltitel

Kraai

 

“Krage” er en skøn og dejligt ekspressiv billedbog om at være anderledes og føle sig udenfor – og om at komme ind i varmen.

(Hovedpersonen) Krage er stor, sort og alene. Den vil vældig gerne være sammen med tre mejser som pipper lystigt lidt længere henne på elledningen. Desværre bliver de små fugle altså vildt skræmte hver gang den meget større sorte fugl nærmer sig. Så får Krage den logiske tanke at hvis den nu bare ligner de andre, så vil de nok gerne lege. Altså skaffer Krage noget maling og maler sine fjer i fine farver. Det virker bare ikke så godt når en stor krage klæder sig ud som en mejse, der jo, som de fleste nok ved, er en noget mindre fugl. De små fugle stikker atter skrækslagent kaglende af. Stakkels Krages salte tåre vasker farverne af fjerene og heldigvis ender det godt da den indlemmes i venneflokken.

Tegningerne er noget af det bedste jeg har set. De er meget følsomme og ekstremt udtryksfulde. Leo Timmers bruger ganske få midler i illustrationerne: en lygtepæl, en elledning, fire fugle og lidt maling. Baggrunden er helt hvid og den ulykkelige og forfærdeligt ensomme krages mimik tager kegler. Teksten er også enkel og holdt ganske kort.

Det er væsentligt at billedbøger både taler til børnene og de voksne, der skal læse højt. Vi er to, mindst, der skal være enige om at genlæse en bog igen og igen. Når min søn kommer med “Krage” glæder jeg mig til at læse den en gang mere – og omvendt.

Hold øje med det århusianske forlag Turbine. De er i al stilhed begyndt at udgive billedbøger hvor illustrationerne er så fine, at man (næsten) får lyst til at hive dem ud af bogen og hænge op på væggen.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter