0 kommentarer

Krabbens ansigt af Anne-Marie Berglund

af d. 22. juli 2016
Info
 
Sideantal

135

Udgivet

2016

ISBN

978-87-998882-0-7

Originaltitel

Oversat fra svensk.
Uddrag fra bl.a. "Episoderna" fra 1997
Illustrationer: Tegninger af Anne-marie Berglund.

 

Forskellige noveller fra forfatterens tidligere udgivelser. Bl.a. fra “Episoderna” og “Raserier”. Her er 13 forskellige noveller, hvoraf den ene er i tre afsnit.

De kan sagtens læses hver for sig, men læser man bogen ud i et, så er der alligevel en sammenhæng på en måde.

Der er en af novellerne, som skiller sig lidt ud, nemlig “Forfatter (på tres dage uden anstrengelser)”. I den føler man sig som læser tættere på forfatteren end i de andre. Eller det gjorde jeg i hvert fald. Måske fordi den er skrevet på en lidt mere direkte og til tider lettere provokerende måde.

Der er noget samfundskritisk i novellerne, og der er også en del symbolik, selv om de fleste af dem handler om ting, der er ret ligetil. Man kan tydeligt mærke, at forfatteren har en del at byde på, samt at hun i den grad har fundet sin egen stemme igennem ordene.

Det er hurtigt læst, men hvis man gider sætte sig ned og tænke lidt over hver enkelt novelle, så vil man opdage, at der efterlades et indtryk ved hver enkelt. Så her er altså nogle noveller, som nærmest alle vil kunne få noget ud af, på den ene eller den anden måde!

Illustrationerne er lette, men udtryksfulde. Og det ville slet ikke have gjort noget, at der var mange flere. De bliver lidt sparsomme. Men det enkle strøg der er i tegningerne, giver et spændende udtryk, og nogen af dem kan man studere et stykke tid, for så at finde et andet billede i det, end det man først troede man så. Så de fortæller også hver sin historie, til trods for at de er lavet til et par af novellerne.

Det er en bog som man kan få stor glæde af at læse, hvis man er til noveller. For den efterlader læseren med en masse forskellige indtryk hele vejen igennem. Så rigtig god fornøjelse til dem der fremover vil give sig i kast med denne novellesamling!

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter