0 kommentarer

Kortet og landskabet Af Michel Houellebecq

af d. 18. marts 2013
Info
 
Sideantal

317

Udgivet

2012

ISBN

978-87-638-1834-6

Originaltitel

La carte et le territoire, oversætter: Lars Bonnevie

 

“Kortet og landskabet” er det helt rigtige sted at hoppe ud i Michel Houellebecqs forfatterskab, hvis det endnu er ukendt territorium. Bogen er lettilgængelig, traditionelt opbygget og vældigt underholdende. Samt temmelig udsyret og filosofisk som hans andre bøger.

Kunstneren Jed Martin får et pænt gennembrud med en serie spacy fotografier af de kendte Michelin-kort. Det giver godt med penge og et forhold til den smukke russer Olga. Men qua Jeds indadvendte natur smuldrer både formue og forhold. Der går nu ti år, hvor Jed i ro og mag producerer en række nyskabende malerier af almindelige mennesker og kendisser, der udfører deres job. Da han er klar til at udstille, skal han bruge én til at skrive kataloget og falder over den sære, menneskesky forfatter Michel Houellebecq, der bor i Irland. Udstillingen bliver en øredøvende succes, pengene vælter ind, og ude i kulissen tripper Olga…

… Og så skifter bogen fuldkommen karakter og bliver en kriminalroman, der indledes med et dobbeltmord så gruopvækkende, at selv erfarne kriminalfolk kaster op ved synet. Slutningen er en art science fiction light, der beklageligvis bliver en bekræftelse af, at Houellebecq har betydeligt lettere ved at skrive fremragende bøger end relevante slutninger. Men pyt, “Kortet og landskabet” er alt i alt en uhyre vellykket roman.

Houellebecq har et skarpt blik for denne verdens meningsmaskiner. Han gør tykt nar af kunstkritikernes floromvundne, selvsmagende falbelader og managementtypernes tomme fraser. Samtidig forfalder han selv til en forfærdelig masse namedropping – kendte erhvervsfolk, forfattere, kunstnere – og man er lidt i tvivl om, hvorvidt det nu er sjovt, frækt eller kvalmt. Han går også amok i mærkevarelir à la Bret Easton Ellis i “American Psycho” – biler, kameraer, chips, endog hunde!

Med hovedpersonen Jed udfolder Houellebecq et af sine velkendte temaer: Nørdet, indadvendt, ung mand får succes og scorer penge, smukke kvinder og ludere med et hjerte af guld – trods et middelmådigt udseende og en fatal mangel på sociale kompetencer. Er det mon et selvportræt eller en moderne version af Den grimme ælling?

Forfatteren Houellebecq beskriver forfatteren Houellebecq med en ikke ubetydelig selvfølelse (“den verdensberømte forfatter”, “prominent kunstner”), men har lykkeligvis også en del selvironi: “Det var offentligt kendt, at Houellebecq var en eneboer med stærke misantropiske tendenser, han talte dårligt nok med sin hund … Han havde fået mave siden sidst, men hans hals, hans arme, var stadig lige afpillede; han lignede en syg, gammel skildpadde.”

Apropos gammel: “Det skyldes sikkert medfølelse, at man forestiller sig, at gamle mennesker er specielt madglade, fordi man gerne vil overbevise sig om, at de så i det mindste har dette tilbage, selv om ganens glæder i de fleste tilfælde forsvinder uopretteligt ligesom alt andet. Tilbage bliver fordøjelsesbesvær, kræft og prostata.”

Til slut et spørgsmål til oversætter Lars Bonnevie: Hvad er en Audi breake de chasse?

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter