0 kommentarer

Koncerten af Kazuo Ishiguro

af d. 25. oktober 2001
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

510

Udgivet

1996

ISBN

87-00-22464-2

Originaltitel

The Unconsoled

 

Koncertpianisten Ryder ankommer til et hotel et sted i Europa. Taxi-chaufføren er lidt flov på sin bys vegne over at der ikke er nogen i receptionen til at modtage den berømte musiker. Ryder skal deltage i en koncert i byens koncertsal. Tror han. Han udsættes efterhånden for en række forventninger fra byens borgere og øvrighedspersoner, forventninger som hans flegmatiske personlighed prøver at imødekomme. Men Ryder er altid lidt bagud, eller lidt for dårligt informeret om begivenhederne, og han sejler omkring som en fuld fisker til et halbal. Det siger sig selv at Ryder fortid spiller en ikke uvæsentlig rolle her.
”Koncerten” er en komplet, anderledes roman. Man er som læser ved at blive sindssyg over at hovedpersonen for satan ikke kan tage sig sammen til at sige fra. Eller til. Mage til initiativløs spasser skal man lede længe i litteraturen efter. Fortællingen er som en drøm, grænsende til mareridt, der ikke vil ende. Sprogligt og fortællemæssigt er den gennemført til perfektion. Ishiguro bruger første person, som i ”Resten af dagen”, og her viser han hvad man kan med den fortælleteknik, som en klavervirtuos der spiller Bach.
Det er en af de bedste bøger jeg overhovedet har læst, måske den bedste. Aldrig har Ishiguro være bedre, mere overbevisende. Bogens originaltitel er ”The Unconsoled”, hvilket betyder noget i retning af ”de utrøstede”. Denne lidt kryptiske titel videregiver bogens aldeles sære univers væsentlig bedre end den danske titel.
”Koncerten” er et mesterværk.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter