0 kommentarer

Kommandør af Patrick O’Brian

af d. 28. april 2004
Info
 
Forlag
Genre
Sideantal

477

Udgivet

1998

ISBN

87-16-16137-8

Originaltitel

Post Captain

 

”Kommandør” er andet bind i O’Brians (meget lange) serie om den engelske kaptajn under napoleonskrigene, Jack Aubrey, og hans særprægede ven, skibslægen Stephen Maturin.

Mens der hersker fred og pause i krigen, tilbringer Jack og Stephen noget tid på landjorden hvor de hurtigt kommer ud i diverse indviklede kærlighedsaffærer, og ellers lever som det nu hører til tiden – med rævejagt og store baller. Uforudset bliver Jack sat i gæld til halsen, og må forlade England for ikke at blive arresteret. Straks efter bryder krigen ud, og Jack og Maturin er hurtigt tilbage i deres rette element.

Som jeg skrev i min anmeldelse af etteren, ”Den første kommando”, var det svært at følge med i begivenhederne i bogen – da den ikke helt havde tid til at tage læseren med. Dette har ændret sig i ”Kommandør” – historien hænger bedre sammen for læseren nu. Jeg tror det har noget at gøre med, at noget af den også foregår på landjorden og at det derfor ikke længere bare er et langt togt men en sammenhængende historie.

Så nu tør jeg trygt og med bedre kendskab til personerne give mig i kast med nummer tre…

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter