0 kommentarer

Køtere dør om vinteren af A. Silvestri

af d. 7. januar 2011
Info
 
Forfatter
Forlag
Sideantal

345

Udgivet

210

ISBN

978-87-992810-1-5

 

Jeg er stødt på A. Silvestri i forskellige antologier, og har altid fundet hans bidrag interessante, selvom de ikke nødvendigvis helt er faldet i min smag. Lidt på samme måde har jeg det med novellesamlingen “Køtere dør om vinteren”, som er Silvestris første soloudgivelse. De 31 noveller var oprindeligt tænkt til to novellesamlinger: én med realistiske historier og én med noveller i de fantastiske genrer horror, fantasy og science fiction. Dermed spænder samlingen mellem det fantastiske og underlige og så hverdagen og det realistiske. Enkelte af novellerne har en humoristisk undertone, men langt de fleste fortælles mere afdæmpet og til tider direkte trøstesløs. Man ved aldrig, hvilken oplevelse den næste novelle gemmer på, og flere af novellerne stod meget stærkt i min bevidsthed efter endt læsning.

Samlingen åbner med “Kakao”, fortællingen om en kvinde som kæmper med sin forbudte trang, og manden som fascineret forsøger at fange hendes opmærksomhed. En 100 % realistisk novelle som afløses af den surrealistiske “Husker du” om bibliotekaren Christian på 60 år, hvis hukommelse begynder at svækkes med voldsomme konsekvenser.

“Pengetransport” trækker tråde til den græske mytologi, mens “Exsanguis” spiller på biblens fortællinger. Novellen “Isolation” befinder sig i grænselandet mellem drøm og virkelighed, og det gør “Brune bamse” til dels også men ender ud i skræmmende horror. Og mens “Lille frøken Himmelblå” måske nok befinder sig reelt i vores verden, så er horroren dog ikke mindre heri. Også “Kædebrev” har klare horror-toner og bragte minder frem om både H. P. Lovecraft og “Hellraiser” af Clive Barker.

I “For Satan” forsøger Djævlen at få sig en efterfølger uden det forstyrrende menneskelige mellemled, og det betyder en tur på fertilitetsklinikken, og i “Sfinks” dukker katten Misser op hos Morten midt om natten for at fortælle ham om et mindre uheld. I “Fader Vor” får en pædofil far sin velfortjente straf, mens en anden fortæller sin historie i “Kæreste”, og en tredje må se fortiden i øjnene i titelnovellen “Køtere dør om vinteren”.

A. Silvestri er en teknisk dygtig forfatter, som ofte formår at sætte hele sin historie i spil i fortællingens sidste linje. Det er fremragende, når det lykkes. Samtidig kan han sætte en scene med meget få ord, og jeg blev hurtigt fanget ind af novellesamlingens dystre stemning. Jeg vil dog anbefale, at man læser novellerne i små bidder, da oplevelsen ellers næsten bliver for meget, og historierne derved mister deres kraft. Men tager du en novelle om dagen, vil du langt de fleste dage få en interessant og læseværdig oplevelse.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter