0 kommentarer

København af Katrine Marie Guldager

af d. 10. februar 2004
Info
 
Sideantal

114

Udgivet

2004

ISBN

87-02-02435-7, 978-87-02-02435-7

 

En forpjusket dreng på stentrappen ned til Nørreport Station. Heinrich der skal male sin gamle mors lejlighed, og kvinden med frøene i syltetøjsglasset som stiv af syre svæver ud foran en grøn bil. Katrine Marie Guldagers novellesamling som mindede mig om Robert Altmans “Short Cuts”, er et lille formfuldendt univers om en håndfuld mennesker i København. Formfuldendte, men ikke lukkede universer.

Novellerne i “København” deler mere end geografisk referenceramme. Byen er et anonymt fællesskab, og personerne bevæger sig umærkeligt ind og ud af hinandens historier. Ikke overdrevent meget, men tilpas lidt til at det faktisk fungerer godt. Det er ikke et skønmaleri som Guldagermaleren har malet; de forpjuskede overses, uskyldige udsættes for vold og utroskaben florerer. Og så alligevel. Menneskerne kommer sig ovenpå ulykkerne. Verden og København hænger stadig sammen. Life goes on.

Novellerne kan forstås som en kritik af anonymiteten og ligegyldigheden. Men de kan også læses som et ubetinget kærtegn til fællesskabet og dets beboere.

“Kan man virkelig give blomster til folk, man lige har kørt ned?”

Guldagers lille bog er et kritisk kærtegn til fællesskabet.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter