0 kommentarer

Kniv og gaffel af Aksel Selmer

af d. 22. oktober 2015
Info
 
Sideantal

152

Udgivet

2015

ISBN

978-87-7151-163-5

Originaltitel

Kniv og gaffel (norsk)

Udgave

1. udgave

 

Forlaget Jensen & Dalgaard forkæler os. Sidste år udkom Aksel Selmers prægtige drama, “Bomvogtersken”, på dansk. Og allerede i år får vi en lidt ældre udgivelse fra Selmers hånd, “Kniv og gaffel” fra 2002.

Begge bøger fortæller voksenhistorier set gennem troskyldige barneøjne. I ”Kniv og gaffel” beretter William Frederik i stakåndede, abrupte sætninger om sit og sine forældres liv, fra han bliver døbt og 8-10 år frem.

Det starter – og slutter – med et smukt dækket bord til 24 personer, for moder går op i det ydre skin med liv og sjæl. I et pudsigt højstemt sprog rapporterer den lille, nyfødte William Frederik fra sin egen overdådige dåbsmiddag. Måske lyder hans navn en anelse gammeldags, men sådan ville fader det, og den store tekstilfabrikant tåler ikke at blive modsagt. Moder ville have foretrukket Otto efter sin egen fader, og i en stille protest kalder hun sønnen Willy.

Den altopofrende moder er en yderst delikat skabning, forstår vi, nærmest sart som en Maude i Matador. Familien hører blandt den lille bys spidser, og moder må have hjælp til alt det tunge, som hun dårligt tåler: Rengøring, tøjvask, havearbejde etc. Selv må hun ofte hvile, siddende med et glas rødvin og en cigaret eller liggende helt utilnærmelig.

Eneste altoverskyggende interesse er Moderskabet. Thi hele moders opmærksomhed er viet lille Willy, for hvem intet er for godt. Han bliver puslet og nuslet og ammet og dikket, og selv om fader brummer, at det vist er lige i overkanten, er moder her ubøjelig. Lille Willy trives kun, når moder er i nærheden. Hurtigt fornemmer man, at barnet er hendes sutteklud i en indholdsløs tilværelse.

Bogen består af en række kostelige og grumme scener fra drengens opvækst. Naturligvis er vi med ved det første skridt, hvor moder venter med åbne arme, men hvor det er, som om stolen, han klamrer sig til, ikke vil give slip på hans små hænder – ih, hvor er det altså svært; og så kommer fader og bliver utålmodig.

Næppe overraskende udvikler Willy sig til en uselvstændig mors dreng præget af den overbeskyttende opvækst. I børnehaven griner de andre drenge ad hans forfinede manerer, og til et fødselsdagsselskab i skolen aner han ikke, hvordan han skal få spist kagen; der er jo ingen kagegaffel!? Han ser Saras forbudte røde revne i deres hemmelige rum, og han er med, da Odd med sit luftgevær skyder en frø ihjel. Begge dele gør ham utilpas.

Aksel Selmer rammer barnets troskyldige bevidsthed på kornet. Alle begivenheder er lige store, hvad enten man bliver kastet op i luften af en overbegejstret barnepige, eller hushjælpen dør lige for øjnene af en. Og først som sidst er man naturligvis loyal over for sine forældre, uanset hvordan de tér sig.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter