0 kommentarer

Kneveren om Tjærby af Else Mariane Drachmann Skovborg

af d. 25. november 2012
Info
 
Sideantal

95

Udgivet

2012

ISBN

978-87-91699-19-1

 

Else Skovborgs nyeste udgivelse, ’Kneveren omm Tjærby’, er det fjerde led i forfatterens kortlægning af en barndom og ungdom i øst- og nordjylland. Bogen består af en række erindringer og indtryk fra årets gang i den lille østjyske landsby, Tjærby, ved Randers fjord. Forår, sommerudflugter, efterårsregn og vaskedage, ringridning, forsamlingshus.

Som i forbindelse med Else Skovborgs tre tidligere bøger er der tale om en meget præsentabel udgivelse. I dette tilfælde ikke uden humor og blid selvironi. Forsiden af ’Kneveren om Tjærby’ bli’r ganske passende illustreret af et billede af storken på reden. Bogen er derudover illustreret med sort-hvide fotos.

Bogen er skrevet i et levende og naturligt sprog. Fremherskende er respekten for såkaldt almindelige menneskers liv i tyverne/tredverne. Else Skovborg lever fint op til den kendte regel: Show. Don’t tell.
Frit oversat: Vis os det i stedet for at kommentere det. Finest i afsnittet ’Bittersød natskygge’, der sagtens kunne være en fritstående novelle, med dens gribende beskrivelse af den lidt sære og meget ensomme Gertrud, eller Gjatteret som hun kaldes i landsbyen. Afsnittet viser stor indlevelsesevne i et mærkeligt menneskes mærkelige skæbne.

Storvask, koppevaccination og første skoledag. Forår i Tjærby. Slagtning, søndagsskole og rugbrød med sirup. Med sikker fornemmelse for dufte, farver og situationer. Tættere kommer man nok vanskeligt livet i Tjærby ved Randers fjord i tyverne/tredverne.

“Så lad mig endnu engang gå i engene ved fjorden, plukke af de smukke engblomster, som dufter så sundt og syrligt, høre på storkens knever, hvad den har at fortælle om byen og de folk, som boede der dengang, endnu en gang gå ind i huset, hvor vi boede.” (Fra indledningsafsnittet)

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter