0 kommentarer

Klosteret af Panos Karnezis

af d. 1. april 2012
Info
 
Sideantal

324

Udgivet

2010

ISBN

978-87-91746-89-5

Originaltitel

The Convent

 

Bogen stod og kaldte på mig i en genbrugsbutik. Omslaget var væk, så jeg kunne ikke få en appetitvækker på indholdet, men bogen var smukt sort med fine guldbogstaver på ryggen.

Titlen “Klosteret” kunne være hvad som helst: en religiøs bog, en “uartig” bog – ja faktisk en hvilket som helst bog. Og den græske forfatter kendte jeg da slet ikke.
10 kr. kostede den, så der var ingen betænkeligheder med at tage den med hjem!

Historien udspiller sig på et forfaldent spansk nonnekloster, hvor seks nonner lever et roligt liv med deres Gud.

En dag finder en af nonnerne en kuffert med et nyfødt drengebarn på trappen til klosteret, og balancen mellem nonnerne forskubbes og intet bliver som før.

Ankomsten af det nyfødte barn vækker glemte følelser i priorinden, der inden hun blev nonne, fik en abort, og hun er sikker på, at ankomsten af barnet er Guds måde at tilgive hende på.

En nonne – slangen i paradiset? – mener at barnet er djævelen selv og en prøve sendt af Gud, mens en anden nonne gør alt hvad hun kan, for at få lov at hjælpe til med barnet – med helt private bevæggrunde.

Biskoppen tilkaldes for at bestemme hvad der skal ske med barnet – og han stilles i et voldsomt dilemma, da også han har andel i at barnet er lagt på netop klosterets trappesten.

Beskrivelsen af klosterlivet er fin og troværdig, og de seks nonners samspil er fint beskrevet, men jeg gættede meget hurtigt, hvor barnet kom fra og blev ikke på noget tidspunkt grebet af historien – så kun 2 stjerner herfra.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter