0 kommentarer

Klinkevalstrilogien af Jane Aamund

af d. 23. juli 2001
Info
 
Sideantal

637

Udgivet

1997

ISBN

87-14-29427-3

 

“Klinkevalstrilogien” er en fermt fortalt, men ikke særlig interessant historie. Juliane Jensen fylder ikke. Hun er som hovedperson ikke formidabel, som f.eks. Dina i ”Dinas Bog” (Herbjørg Wassmo) og som person udvikler hun sig ikke. Hvis man absolut vil fortælle sin families historie, selvom den ikke har noget voldsomt spændende at byde på, må man mindst kunne forlange, at det der så er, fortælles på brølende morsom facon. Jeg grinede måske ti gange på sekshundredeogsyvogtredive sider. Jeg vil lade det stå som en åben mulighed, at bogens humor bare ikke falder sammen med min, da jeg da kender et par stykker, som læste den under megen latter og store smil.

“Klinkevalstrilogien” handler om en christianshavnsk familie, godt placeret på noget nær de nederste klassetrin. Tidsmæssigt følger vi dem fra 1880’erne og ca. halvtreds år frem. Juliane er en viljefast og stædig dame. Hun gifter sig med Simon, som ikke er helt velforvaret. Da Simon tager sit liv, står Juliane alene med børnene og må klare sig selv. Vi følger hende og hendes familie, med alle de små og store skærmydsler der altid findes blandt slægtninge.

Det gode i bogen er tidsbilledet af arbejderklassens vilkår. Sidste bog i trilogien som handler om Julianes søn Joseph, er klart den bedste og mest interessante.

Klinkevalstrilogien er en revideret udgave af erindringsbøgerne:
Klinkevals (1989), Juliane Jensen (1990), Oven vande (1992).

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter