0 kommentarer

Klatteradat af Halfdan Rasmussen

af d. 29. januar 2015
Info
 
Sideantal

48

Udgivet

2015

ISBN

978-87-570-1792-2

 

I dag, den 29. januar 2015, ville Halfdan Rasmussen være blevet 100 år. Dette fejres bl.a. ved at genudgive nogle af hans kendte og elskede børnebøger med fjollede rim og remser.

En af disse er “Klatteradat”, som udkom første gang i 1978. Den tager udgangspunkt i, at Antons far ved en fejl taber en blækklat i sin fine, hvide tegnebog. Og hvad kan der så komme ud af det? Jo, sådan en blækklat kan med lidt fantasi blive til sjove dyr og ved hjælp af lidt streger trylles om til sjove tegninger – med tilhørende rim. Halfdan Rasmussen står for rimene – og Kaj Matthiessen for tegningerne.

Det er en spøjs lille bog – den er meget hurtigt læst med kun 4 -8 linjer på hver anden side – egnet til højtlæsning for de mindste, som ikke har tålmodighed til lange tekster. Den formår at sætte fantasien i gang, da tegningerne er blækklatter, suppleret med enkelte streger. Den opfordrer til slut til, at læseren selv klatter på de sidste hvide sider. Den er holdt i sort, rødt og hvidt.

Jeg er i tvivl, om den i al sin enkelhed vil kunne fange nutidens børn, der er vant til underholdning på et helt andet niveau. Som voksen synes jeg det er en hyggelig bog med rim, der er typiske for Halfdan Rasmussen.

I skal ikke snydes for en smagsprøve på bogens rim:

“Så tog han sig en whisky-sjus
men væltede en flaske tusch
som på den hvide tegneblok
flød ud og blev en fugleflok.

Og en af fuglene fløj op
i birketræets grønne top
og tabte denne fugleklat
der lyste i den mørke nat.”

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter