0 kommentarer

Kineseren af Henning Mankell

af d. 25. december 2017
Info
 
Sideantal

487

Udgivet

2008

ISBN

978-87-02-06772-9

Originaltitel

Kinesen

 

I en svensk landsby gør man et gruopvækkende fund: 19 af byens indbyggere er natten over blevet dræbt. Det lyder jo ret spektakulært, men bortset fra den meget spændende indledning, kører Mankells kineser i tomgang. Måske krudtet er blevet vådt (host host).

Dommer Birgitta Roslin finder ud af at de dræbte langt ude er i familie med hinanden. Derudover hører vi om den midaldrende dommers moralske kvaler, hvordan ungdommens idealer om et socialistisk Sverige langsomt er blevet kvalt, mens hun har raget mere og mere social- og fysisk kapital til sig. Her dvæler Mankell alt for længe, og Roslins reflektioner over socialismen fylder alt, alt for meget. Vi kommer både rundt om formand Mao og diverse svenske kommunistiske fraktioner. GAAAAB…

Samtidig skal vi også igennem amerikanernes udnyttelse af kinesere til tvangsarbejde ved konstruktionen af den amerikanske jernbane. Historisk set er det et interessant og ofte overset faktum, men Mankell trækker også den fortælling i langdrag. Derfra skal vi via kinas udenrigspolitik og spekulationer omkring en kommende kinesisk kolonialisering af Afrika, tilbage til Kina, hvor en hævngerrig magtfuld satan sidder med et mere end 100 år gammelt nag. Det skal så kobles sammen med de 19 mord i Sverige. Sammenhængen er pænt sagt tynd, handlingen ditto.

Tjah, hvis du lider af søvnproblemer kunne det måske være en idé at tage kinøjseren her med i seng.

 

I øvrigt hørt som pletfrit indtalt lydbog af Karsten Pharao.

Lån bogen på biblioteket

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter