0 kommentarer

Kileskrift af Kader Abdolah

af d. 18. april 2004
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

278

Udgivet

2004

ISBN

87-02-01427-0

Originaltitel

Spijkerschrift

 

Kader Abdolah, iransk flygtning med asyl i Holland, gør med “Kileskrift” sit stille indtog i Danmark. Gyldendal har ikke ligefrem blæst i trompeter over Abdolah og hans bog. Men det burde de måske, for han har skrevet en aldeles interessant og medrivende historie om sit lands historie – og sin egen?

Størstedelen af historien er set og fortalt af Ismael. Ismael er søn af den døvstumme Aga Akbar som fylder en stor del – både i Ismaels hoved og i bogen som sådan.

“Aga Akbar vidste intet om den store verden, men en del om enkle ting. Han vidste, at solen varmede ham, men han vidste for eksempel ikke, at solen var en stor ildkugle.”

Fra barnsben kommunikerer Aga Akbar med verden via et system af fagter – et tegnsprog som ham og moren bygger op. Senere i livet, begynder han at nedfælde sine tanker og oplevelser i en kileskrift som kun han selv forstår.

Ismael hvis liv former sig som en modstandskamp mod shahen og senere præstestyret, får da han er flygtet til Holland, tilsendt faderens hæfte med kileskrift. Gennem faderens optegnelser, sammenstykker Ismael faderens, sin egen og Irans historie. Fra den første shah, Reza Khan, over præstestyrets magtovertagelse sidst i 70’erne og frem til sin egen modstandskamp og flugt og afsked med faren i 80’erne.

Kader Abdolahs fortællemæssige kunstgreb kommer ikke helt tilfredsstillende fra start, men stilen styrkes hastigt hen over de første sider. Han varierer ubemærket mellem sine fortællere, og han fortæller fra vekslende steder og tider. Nogle gange er vi tilstede under begivenhederne, andre gange ser Ismael tilbage fra sit eksil. Og så krydrer Abdolah løbende sin historie med poesi fra den persiske litteratur og religion. Det gør “Kileskrift” eksotisk, spændende og meget læseværdig.
 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter