0 kommentarer

Kejserens tåre af Bharati Mukherjee

af d. 26. oktober 2008
Info
 
Sideantal

265

Udgivet

1993

ISBN

87-00-17634-6

Originaltitel

The holder of the world

 

Hannah Easton, alias Kostbar-Som-Perler, alias Salembibien, levede, som navnene antyder, et ret interessant liv. Hun gennemlevede mere end de fleste, og oplevede sorger og glæder, som står de fleste fjernt. Hendes liv var fyldt med modsætninger, men meget i hende kan spores tilbage til hendes mors forladen af hende som helt ung. Moderen stak i 1700-tallets Amerika af med sit livs store kærlighed, der desværre havde valgt at være en af de vilde indianere (uhørt!), efterladende Hannah alene. Hannahs deraf følgende opvækst hos en troende kristen familie præger hende ligeledes, men det er først med hendes ægteskab, at det virkelige eventyr begynder!

Jeg kan godt lide Hannahs historie.

Men at det alt sammen er fortalt på grund af en diamant! Kejserens Tåren, en diamant, som en rig mand i vores nutid gerne vil have sine fingre i. Denne diamant er knyttet til Hannah.

Og af en eller anden underlig grund vælger forfatteren derudover at flette en slags virtual reality i form af tidsrejser ind i historien, for at forbinde fortiden i Hannah med nutiden i Beigh Masters, der af den rige mand er ansat til at finde Kejserens Tåre, og derigennem Hannah.

Forvirret? Det var jeg! Kunne virkelig godt lidt Hannahs fortælling, forstår ikke hvorfor den absolut skulle blandes med nutiden. Det gør den virkelig forvirrende! Ville gerne give Hannahs fortælling flere stjerner, men kan ikke helt forsvare det med al den forvirring resten af bogen indebar!

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter