0 kommentarer

Kattens til kærlighed af Gitte Paracha Thorhauge

af d. 24. januar 2019
Info
 
Sideantal

132

Udgivet

2018

ISBN

978-87-7218022-9

Originaltitel

Kattens til kærlighed

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Jeg elsker katte – og jeg kan godt lide bøger med et poetisk islæt, og på Dansk forfatterforenings side står der, at Gitte er forfatter og lyriker, så derfor tænkte jeg, at hendes bog ”Kattens til kærlighed” lige var noget for mig.

Gitte har haft 8 katte, og som katteelsker ved man, at hver kat er unik, og at Piet Heins gruk: ”Lille kat, lille kat, lille kat på vejen. Hvis er du, hvis er du? Jeg er sgu min egen!” indfanger kattens attitude supergodt. Så jeg glædede mig til denne bog.

Forlagets anprisning på bagsiden lokker med, ”at denne bog udstråler stor kærlighed til katte og er fyldt med anekdoter om det at være katteejer. Kan du klare de fortrædeligheder, der følger med at have kat? Herunder de næsten daglige oplevelser, der følger med kattens jægernatur. Så giv dig selv den glæde at anskaffe en kat eller to. Men tro ikke, at det er dig, der bestemmer. Snart vil du finde en spindende kat på din avis, i din seng, på toppen af dine skabe. Katte ved, hvad de vil have, og de får det.”

Det var kattens!

For mig var bogen temmelig flad og gengav ikke den katteglæde, jeg selv har. Den remser forfatterens egne katte op og er krydret med nogle ”sjove” historier, der nu ikke er særlig sjove eller i hvert fald ikke er skrevet med det glimt i øjet, som finurlige katte fortjener.

Skrivestilen virkede på mig som en stor skolepige, der fortæller om sine katte i en dagbog eller skolestil, men af en forfatter og lyriker må man forvente et mere levende og nuanceret sprog. Billederne af kattene er af vekslende karakter, naturligvis fordi det er private billeder, hvoraf nogle er gamle og fra før digitalkameraets tid. Fair nok. Men måske kunne man i stedet have fået en grafiker til at tegne nogle katteportrætter – og i disse vise nogle af de narrestreger, som kattene har lavet.

Beskrivelserne af, at nu blev den og den kat syg, og så tog jeg til den og den dyrlæge, er uinteressante, selvom man som katteejer ved, at det er en tung gang at gå og en stor beslutning at tage, når man må sige farvel til en ven.

Jeg er oprigtig ked af ikke at kunne lide denne bog, for jeg tror, forfatteren selv synes, den er superhyggelig, og det ville den også være til ”privat” brug som en kærlig erindring om de mange minder, hun har haft med sine katte.  Men når man lukker en bog ud i det ”fri”, skal der være lidt mere saft og kraft i den end det er tilfældet her.

Miav.

 

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter