0 kommentarer

Kastanjemanden af Søren Sveistrup

af d. 1. august 2018
Info
 
Sideantal

522

Udgivet

2018

ISBN

978-87-400-2449-4

Udgave

1. udgave, 1. oplag

 

Reklamekampagnerne har slået højt på tromme for denne bog, og måske også for højt. Selvom jeg følte mig godt underholdt af ”Kastanjemanden”, føler jeg, den er skrevet for meget med henblik på en filmatisering, og som sådan er der for meget manuskriptagtigt over den.

Bogen har mange spor, og nogen af dem er mindre troværdige og egentlig ikke nødvendige for hovedhistorien, der er af den drabelige og absolut afskyelige og spændende slags.

I 1989 kommer den lokale betjent ud til en øde gård, hvor han mødes af et blodbad. En kvinde er dræbt med en økse og en stor dreng er såret. I kælderen sidder en lille bange pige og trykker sig op af væggen. Rummet bærer tydelig præg af , at pigen er blevet misbrugt. I rummet ved siden af er en hylde fyldt med kastanjemænd (her kommer jeg til at tænke på Emil fra Lønneberg og hans træmænd i skuret).

Her slipper Søren Svejstrup historien og tager os frem til nutiden, hvor man ved siden af en myrdet kvinde finder en kastanjemand. Som læser ved vi, at nu skal der drages paralleller til kastanjemændene fra kælderen i 1989 og fortidens mord. Men hvilken?

Da politiet undersøger kastanjemanden viser det sig, at der er fingeraftryk på den fra en lille pige, der har været forsvundet i over et år. Pigen er datter af socialminister Rosa Hartung, og nu bliver det rigtig kompliceret. Hvordan hænger det sammen, at pigens fingeraftryk er på kastanjemanden?

Søren Svejstrup har skrevet en spændende krimi, men jeg synes bogen er for lang. Plottet og de mange twists ville ikke have lidt under en lidt skarpere redigeringspen og 100 sider mindre. Som ofte før, har jeg en mistanke om, at nogle forfattere er på akkord, så de får penge pr. antal sider og ikke pr. bog.

Omslaget er flot,  men i stedet for et smudsomslag ville jeg have foretrukket et trykt omslag. Bogen var nemlig så tyk, at jeg var nødt til at tage smudsomslaget af, mens jeg læste, for ellers “skred det”. Og så kan det jo være lige meget med så fint et omslag….

Jeg lader bogen vandre videre, jeg har ikke behov for at læse den igen, og jeg tror også, jeg springer filmen over, hvis den kommer.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter