0 kommentarer

Karl Dönitz og Det Tredje Riges sidste dage af Barry Turner

af d. 29. juli 2017
Info
 
Sideantal

266

Udgivet

2017

ISBN

978-87-17-04591-0

Originaltitel

Karl Dönitz – and the last days of the third reich - Oversat af Poul Henrik Westh

 

I skrivende stund går Christopher Nolans storfilm ”Dunkirk” i de danske biografer. Det er beretningen om, hvordan de allierede under 2. verdenskrig evakuerede næsten 350.000 soldater for næsen af den tyske hær (Encyclopædia Britannica). En storslået dåd som i dag nærmest er blevet en del af den britiske folketradition.

Barry Turners bog handler på sin vis om det tyske modstykke. Efter Hitlers selvmord i Berlin d. 30. april 1945, overtog storadmiral Karl Dönitz ledelsen af Tyskland. Han var øverstkommanderende i Det Tredje Riges Kriegsmarine, og én af hans største opgaver efter Hitlers død var Operation Hannibal. Tyskerne frygtede russernes gengældelse, så den tyske overkommando forsøgte at redde så mange tyske civile og soldater fra den fremrykkende russiske hær og få dem i sikkerhed i de vestlige besatte områder. Det anslås, at operationen reddede mellem 800-900.000 civile og 350.000 soldater (Wikipedia), altså ca. tre gange så mange som ved Dunkirk. Alligevel husker nærmest ingen, ikke engang tyskerne selv, Operation Hannibal i dag. Men hvorfor?

Barry Turner er journalist og historiker, og han giver i ”Karl Dönitz og Det Tredje Riges sidste dage” sin forklaring, som er både sober og velresearchet med et omfattende noteapperat og en udførlig bibliografi. Bogen er centreret omkring de intense uger efter Hitlers død og Tysklands kapitulation, ligesom retssagen i Nürnberg dækkes. Turner tegner dog også et portræt af Karl Dönitz og forklarer, hvordan han – ret uventet – blev Hitlers efterfølger. F.eks. blev Dönitz først medlem af nazistpartiet i 1944. Turner forsøger i det hele taget at give en objektiv og fair beskrivelse af såvel begivenhederne som Dönitz ved også at tage højde for samtidsforståelsen og den heraf følgende moral. Men som Bo Lidegaard skriver i sit forord, er det næppe tilfældigt, at det ikke er en tysker, der har skrevet bogen om Karl Dönitz.

”… Dönitz [er]en pinagtig påmindelse om, at mange professionelle officerer nok havde en distance til inderkredsen i nazipartiet, men de var ikke i opposition. Tværtimod tjente de fleste som Dönitz med alt, hvad de havde i sig, ikke kun fædrelandets, men også nazistpartiets sag. Problemet er, at da det ene for dem ikke var adskilt fra det andet, er det også nu umuligt for eftertiden at hylde dem for det ene uden også at omfavne det andet.” (s. 12)

Bogen indeholder mange detaljer – på godt og ondt. Turner har researchet grundigt, så læseren præsenteres for detaljerne om hvilke skibe, der sank hvordan og hvornår; hvilken forskel der er på en ubåd U-977 og en U-2511; detaljerede opgørelser over bombetogter over både tysk og engelsk jord, og så videre. Det er bestemt både relevante og interessante facts, men kan også blive lidt tørt at læse for én som mig, der mere har en almen interesse i emnet.

Turner bringer dog også masser af citater både fra overlevende og fra efterfølgende skrevne biografier, hvilket er med til også at give bogen et menneskeligt ansigt. Ikke mindst er redegørelsen for sænkningen af Wilhelm Gustloff stærk læsning. Og så er det stadigvæk også aktuelt og tankevækkende, hvordan loyalitet for en sag kan gøre én moralsk blind på andre områder.

Jeg blev ikke ‘suget ind’ på samme måde, som jeg f.eks. blev, da jeg læste ”Thule-sagen” af Poul Brink. Turner har ikke helt samme medrivende måde at skrive på. Ikke desto mindre er ”Karl Dönitz og Det Tredje Riges sidste dage” både interessant og spændende læsning. Personligt fik jeg, udover naturligvis et dybtgående indblik i Operation Hannibal, ny viden om vilkårene for Nürnberg processerne samt om Roosevelt, Churchill og Stalins indbyrdes forhold, for ikke at nævne rivaliseringen mellem egoerne Patton og Montgomery. Endelig var det også lidt rystende at læse om Danmarks behandling af de tyske flygtninge efter krigen.

”Karl Dönitz og Det Tredje Riges sidste dage” kan absolut anbefales som et fair forsøg på at portrættere en af 2. verdenskrigs mest tvetydige skikkelser, som samtidig giver et interessant indblik i 2. verdenskrigs kaotiske sidste tid.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter