0 kommentarer

Kaptajn Bimse i Ottomanien af Bjarne Reuter

af d. 13. februar 2007
Info
 
Sideantal

153

Udgivet

2006

ISBN

87-02-05324-1, 978-87-02-05324-1

 

Anna og hendes bamse Hr. Johnson er ude at køre i tog. De er på vej til Annas farmor og farfar, men Anna er ikke vandt til at være ude på egen hånd, så hun er lidt nervøs ved situationen. Heldigvis har hun været forudseende og har taget en knibtang med, så hun kan trække hjemveen ud, hvis den bliver for slem.


– Er der nerver på, Johnson? hviskede hun, jeg synes du ser så bleg ud. Det er godt, vi har hinanden. Ved du, hvorfor vi har vores gule tøj på? Det er, fordi vi er to små birkeblade, som snart skal flyve op over alle bjerge.
Hendes mor stak hovedet indenfor.
– Så tror jeg, vi har fået det hele med, og husk så, syv stationer, så er du i Humlebæk.
Anna sendte hende et bittert smil.
– Kalder du det Humlebæk?
– Det hedder Humlebæk.
– Det vil være kanonhamrende-bulderravende-myldermørkt, når vi kommer frem.
– Altså, hvis du helst vil have, at jeg tager med?
– Mor! Det er ikke dét jeg siger.

(s. 10-11)

Da toget pludselig standser, regner Anna med, at de er fremme, men det viser sig så ikke at være tilfældet. I stedet er de havnet i lidt af en udørken, og der er slet ikke nogen mennesker at se. Men søreme om de alligevel ikke ramler ind i nogen de kender, nemlig selveste Kaptajn Bimse og hans følgesvend Goggeletten. De to er kommet flyvende i deres gule flyver Zanzibar, men har været nødt til at lande pga. manglende rosin.

Anna og Johnson hører begge til de eventyrlystne og de får med en vis portion overtalelsesevne… nå ja, og en håndfuld rosiner, lov til at fortsætte turen sammen med dem. Anna vil bestemme kursen og hun vælger retningen mod det farligste land i verden, som Bimse kalder det. Ja, der er måske rigtig nok grund til at tage sig i agt, men den vigtigste grund til at kaptajnen ikke tør vise sig der, er, at han er blevet temmelig upopulær efter han har fornærmet kejseren, og det endda på mandens fødselsdag.

Kejseren havde fået et helt specielt slot af silke, men kun en enkelt tråd holdt det hele oppe. Derfor måtte de selvfølgelig ikke hive i tråden, men tror I Bimse kunne lade være? Da Anna hører deres historie, insisterer hun på, at de tager tilbage og afleverer tråden.

En pudseløjerlig og fantasifuld bog med masser af sprælsk humor. Som altid er det en sand fornøjelse at læse Reuters bøger og opleve forfatterens leg med sproget. Han formår at gøre fortællingen både levende og morsom at læse, og som oplæsning er det helt genialt. Det får en til at overveje om man måske skulle droppe bilen en periode, for det er da utroligt, hvad der kan ske på sådan en togtur.

Figurerne i bogen, som også er kendt fra tidligere bøger om kaptajn Bimse, er så charmende og sjove, at man ikke kan lade være med at holde af dem. Undervejs er der masser af søde og skægge illustrationer med de herlige figurer som optræder i bogen. Bogen henviser flere steder til de foregående bøger om Kaptajn Bimse, og jeg vil ikke afvise, at det er en fordel at have læst bøgerne, men historien er skrevet, så den kan læses selvstændigt.

Bogen kan læses fra 5 år og er velegnet til højtlæsning.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter