0 kommentarer

Kaninbjerget af Richard Adams

af d. 22. juli 2007
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

393

Udgivet

2001

ISBN

87-418-8092-7

Originaltitel

Watership Down

 

“Kaninbjerget” er den fabelagtige historie om et dusin hankaniner fra et kaninbo, der beslutter sig for at bryde op, fordi Femmer, en af kaninerne, har en fornemmelse af at der snart vil komme en stor ulykke. Femmer fortæller dette til førerkaninen, men den affærdiger hans profeti som sludder. Hassel beslutter sig for at tage med Femmer væk for at starte en ny koloni og de to samler et par utilfredse kaniner op på vejen og drager ud i den store vide verden.

Femmer er en synsk kanin, om end han er et lille skravl og hjælper kaninerne i deres færd med sine syner og adfærd. Undervejs støder kaninerne på syge kolonier, fjender der jagter dem, mennesker og uvante venner. Alt sammen i forsøget på at nå frem til Femmers perfekte koloni på højdedraget.

Hele denne fabel af en historie bliver set gennem kaninernes øjne og fortalt som til en vandrende kanin der lige var kommet forbi. Noget jeg i starten skulle vænne mig til. Den er oplagt til højtlæsning for børn, selvom den også handler om døden. Jeg begyndte at læse i den, fordi jeg har fået den anbefalet glødende fra så mange forskellige i min omgangskreds, men forventede faktisk at blive skuffet på et eller flere punkter. Det blev jeg ikke. Bogens historie holder. Den er spændende, den er sjov, den er original og den fortjener sin plads på hylden af gode bøger.

 
Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter