0 kommentarer

A Game of Thrones af George R. R. Martin

af d. 3. februar 2009
Info
 
Sideantal

836

Udgivet

1996

ISBN

0-553-57340-3

 

I Winterfell lever Eddard Stark stille og roligt med sin hustru Catelyn, og sine seks børn hvor den ene er en bastard. Eddark er af en gammel kongeslægt, han er ridder, har en høj moral, og han interesserer sig ikke for magt. En dag, på vej hjem fra byen finder Eddard og hans sønner ved et tilfælde seks ulveunger. Ikke den normale slags ulve, men de mystiske direwolves, som også er afbilledet på Stark familiens banner. (Der findes ikke et dansk ord for dem). Jon, Eddards bastard, overbeviser Eddard om at det må være et tegn at der er præcist seks ulveunger, fundet af den slægt der forbindes med lige den type ulve, og Eddard lader sig overbevise om at tage ulveungerne med hjem til Winterfell.

De seks ulve knytter sig til hver deres barn og det bliver venskab for livet. Da Eddard presses til at modtage et embede af Kong Robert, hans gamle ven, i kongebyen King’s landing, tager han af sted derned med sine 2 døtre Sansa og Arya, mens Jon Snow (hans bastard) tager ud for at tjene ved “the wall” en massiv grænsevagt nordpå og Robb, Bran og Rickon bliver hjemme hos Catelyn, deres mor. Desværre ulmer forræderiet rundt omkring i de syv kongeriger som Kong Robert hersker over og Eddard får nok at se til.

Jeg troede ellers jeg havde godt styr på det meste af den fantasy der er skrevet de seneste år, men åbenbart tog jeg fejl, for denne lille perle fløj under min radar indtil for ganske nyligt. Det er første bog i serien “A song of ice and fire” og jeg har ikke set den nogen steder i oversat version, så denne er læst på engelsk. Det gav til tider lidt problemer i form af hyppige opslag af ord, men læseoplevelsen blev ikke ringere af den grund for sproget i fortællingen virker ganske inspirerende for i hvert fald min fantasi.

Man følger en række begivenheder fra henholdvist Stark familiens, Daenerys Targaryen’s og Tyrion Lannister’s perspektiv. Det er et kæmpe persongalleri at holde styr på, men underligt nok virker det og jeg blev ikke alt for forvirret af de individuelle personafsnit. Selve historien er massiv og rigtig godt samlet – der er ikke nogle løse ender – så det undrer mig ikke at jeg har hørt serien rost ret mange steder.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter