0 kommentarer

Kampen om sværdet af Lars-Henrik Olsen

af d. 19. oktober 2006
Info
 
Sideantal

339

Udgivet

2000

ISBN

87-14-18954-2

 

I denne bog følger vi stadig Erik, som vi stiftede bekendtskab med i “Erik Menneskesøn”, som er bog nummer et i en trilogi. Erik er blevet ældre og er kommet hjem fra gudernes verden til vores. Ingen tror på hans historier om de nordiske guder, men det er Erik tilsyneladende ligeglad med, for han fortsætter ihærdigt med at fortælle om sine oplevelser fra gudeverdenen.

Det bliver aftalt, at Erik skal til Læsø i sommerferien med sin nye kæreste, som hedder Marie. Ferien er god og fredelig, indtil Erik en dag opdager noget skinnende på bunden af den strand, de bader i. Da det ikke lykkes ham at få fat på den, beslutter han og Marie at ro ud til stedet og prøve at få fat på det skinnende. Det hele ender dog galt; havet opfører sig pludselig voldsomt, som var det stormvejr, og det er med nød og næppe, at de begge overlever. Dog får de fat på det skinnende, som viser sig at være sværdet Gram.

Sideløbende med hændelserne får Marie en historie fortalt, som også fylder rimelig meget af bogen. Dette er på en måde med til at formindske bogens spænding, for da den afgørende kamp mellem Erik og jætterne finder sted, sidder man som læser og hører på, at Marie får en historie fortalt. Men ikke desto mindre er bogen god at sidde og læse i, selvom den måske ikke overgår den første bog. Og det er da også rart at læse om Erik igen!

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter