0 kommentarer

Kalendermordene af Marek Krajewski

af d. 6. juli 2010
Info
 
Sideantal

295

Udgivet

2009

ISBN

978-87-7973-373-2

Originaltitel

Koniec sìwiata w Breslau

 

“Kalendermordene” er historien om opklaringen af en serie grove mord. Året er 1927 og stedet storbyen Breslau i det tyske kejserrige, idag Wroclaw i det sydlige Polen. Lugten af forrådnelse fører til fundet af et lig, som blev muret inde, mens ofret endnu var i live. På ham er hæftet et kalenderblad, som fortæller hvornår forbrydelsen er foregået. Dette er kun begyndelsen på en nogle grusomme og gådefulde mord med kalenderbladene som fællestræk.

Efterforskningen varetages af Kriminalråd Eberhard Mock, som godt nok er en handlekraftig mand, men også har en del private problemer at slås med. Jeg kan godt li’ romaner, hvis hovedpersoner viser tegn på svaghed, tvivl, tvivlsom moral og andre menneskelige træk. Men Kriminalråd Mock, har nogle karakterbrister, som er lige lovlig meget. Dranker, hustrumishandler og udøver af selvtægt i form af henrettelse uden rettergang….
Mock’s kone, Sophie, er ham utro og hans unge nevø, Erwin, kommer i dårligt selskab. Mock misbruger sine beføjelser ved at lade sine folk skygge dem begge, og bliver truet med afsked af sin egen chef. Men Mock ved godt, at han ikke vil gøre alvor af sine trusler, for Mock er hans bedste mand.

Tidsbilledet er spændende, omend noget mangelfuldt, beskrevet med løssluppen stemning, perversioner, umådehold og lyssky forretninger. Men billedet af Eberhard Mock er faktisk mere interessant. En sammensat personlighed, som man aldrig rigtig ved, hvor man har. Han er en dannet mand, men samtidig en rå børste. Han elsker uden tvivl sin unge kone, men tæver hende. Han søger retfærdighed, men udøver selvjustits. Han drikker tæt, går dagligt rundt med rædselsfulde tømmermænd, men formår alligevel at styre efterforskningen. Udadtil viser han stor kontrol, men forsøger også at tage sit eget liv…

Alt i alt en spændende bog, omend forklaringen på mordene er lidt for bizar efter min mening. “Kalendermordene” er andet bind i en række på fire.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter