0 kommentarer

Kaldet af Inger Ash Wolfe

Info
 
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

324

Udgivet

2011

ISBN

978-87-7955-825-0

Originaltitel

The Calling

Udgave

1.udgave

 

Hazel Micallef er 61 år. Hun er næsten lige blevet skilt efter næsten 40 år med manden Andrew, som hun stadig er meget afhængig af. Hun bor sammen med sin 87-årige mor, der på mange måder er betydeligt mere frisk end Hazel selv.

Hazel er konstitueret kriminalkommissær i Port Dundras og er vant til, at de sager, der skal løses, drejer som om teenagere, der stjæler, børn, der smutter en lille tur hjemmefra eller det der ligner.

Men pludselig står hun med et bestialsk mord, som det underbemandede politikorps slet ikke er i stand til at håndtere. Hazel knokler på sammen med alle de folk hun kan skrabe til sig fra de nærliggende politistationer. Snart aner de en sammenhæng mellem en lang række uopklarede mord, der har det tilfælles at offeret er uhelbredeligt sygt, selv har lukket morderen ind, har forskellige former for plantegift i kroppen og en mund, der er blevet tvunget i mærkelig position efter døden er indtruffet.

Hvem er på spil, og hvad er hans mål?

Hazel kaster sig hovedkulds ud i jagten. Famlende i forhold til, hvad hun overhovedet har med at gøre: “Hendes hoved var prop fyldt med informationer. Alt det, de vidste, havde forbindelse med alt det, de ikke vidste noget om. Det de havde fundet ud af, stod som en lang række træer på en søbred, hvor man kunne se deres spejlvendte billeder nede i vandet. Hazel gøs ved tanken om det, hun skulle igennem, før hun fik fat i de mørke skygger dernede”

Hun bruger utraditionelle metoder, udfordrer holdånden og kommer derved i konflikt med stort set alle sine medarbejdere. Hun får sig selv og moderen dybt involveret og er hele tiden to skridt bag moderen. Denne er til gengæld yderst intelligent og planlægger mordene ned til mindste detalje.

Bogen begynder virkeligt lovende. Morderen, Hazel og et par af hende kollegaer beskrives grunddigt og indlevende. Vi fornemmer, hvad der ligger bag deres handlinger og er i stand til at forstå dem, om end ikke sympatisere med dem. Der er flotte sproglige billeder og et medrivende plot.

Men hen imod slutningen, hvor vi gøres bekendt med morderens plan halter bogen lidt. Simon (som morderen kalder sig) er ikke længere forståelig. Trods en forholdsvis grundig beskrivelse af hans opvækst og hans studietid er jeg som læser ikke længere i stand til at følge hans tankespor. Planen er simpelthen for sindssyg.

Måske havde det hjulpet, hvis planens grundplot var afsløret lidt tidligere, så jeg kunne forstå Simons handlinger i forhold til dette mål? Det er uvist, men værd at overveje.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter