0 kommentarer

Kærlighedens pris Af Maria Hirse

af d. 3. juli 2006
Info
 
Sideantal

149

Udgivet

2006

ISBN

87-7901-210-8, 978-87-7901-210-3

 

Helena er en italiensk kvinde midt i 20’erne der som 12årig blev voldtaget af sin onkel Antonio, hendes forældre troede ikke på hende dengang og mindet har hængt ved hende lige siden. Det er altså en skadet kvinde denne historie handler om.

På nettet ser Helena en annonce for en japansk klub der søger værtinder. Fordi hun ikke vil af sted alene lokker Helena for at få sin veninde Ana med til Japan. Ana er nem at lokke og Helena har allerede set sig sulten på den løn de loves, så det er to unge håbefulde kvinder der tager derover. Snydt bliver de dog.

Arbejdet foregår i “Paradise Club” hvor de skal underholde mænd, mest turister, men det er et snusket og lurvet sted de er endt og det er kun et spørgsmål om tid før den første bliver tilbudt at agere luder.

Den første lønseddel trækkes der desuden husleje og flybillet fra efterladende kun omkring halvdelen af den løn de troede de ville få. Ana bliver tosset og begynder at snakke om at tage hjem. Helena overtaler dog Ana til at blive lidt længere fordi hun ikke kan se sig selv blive boende og håndtere jobbet, hvis hun ikke har sin veninde hos sig. Helenas overordnede plan om at tjene en masse penge og derefter tage hævn over sin onkel, får hende til at finde sig i flere og flere overgreb og inden hun har set sig om er hun dybt sunket ned i mudderet.

Med ”Kærlighedens pris” er Maria Hirse begyndt at skrive en lidt mere svulstig kærlighedsroman.

Det er åbenbart meningen at man skal have meget ondt af Helena, som er hovedpersonen i fortællingen, men det skrevne ord formår ikke at sætte hende helt op på den piedestal.

Det er som om at Hirse har haft to forskellige storylines i hovedet. En af dem var en historie om forfald og mørke, den anden var en kærlighedshistorie om hvordan kærligheden kan vinde hvis du lader den. Desværre viklede hun det hele sammen og resultatet blev bare ikke kønt.

Lån bogen på biblioteket

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter