0 kommentarer

Kærlighedens blå safir af Shobha Nihalani

af d. 23. december 2013
Info
 
Genre
Sideantal

266

Udgivet

2008

ISBN

978-87-91392-12-2

Originaltitel

Karmic Blues

 

En meget romantisk kærlighedsroman, der hovedsageligt udspiller sig i Indien.

Den unge kvinde Neelam er opvokset i Hong Kong hos indiske slægtninge. De holder stærkt på de gamle indiske traditioner, hvor kvinden forventes at sige ja til arrangeret ægteskab og være en god husmor.

Men Neelam forelsker sig voldsomt i en ung mand, Anishk, som ikke helt er den mand, familien har ønsket sig.

Med den indiske forfatter Shobha Nihalani ved hånden føres læseren både ind i et uhyre lidenskabeligt kvindesind og gennem skæringspunkter mellem gammel og moderne indisk kultur. Fra et hindubryllup med alle de gamle eksotiske ritualer og dagliglivet i en traditionel husholdning i Bombay, med mælke- og brødmand, til mødet med veninderne i Bombay, der foretrækker jeans i stedet for sari.

Med sanserne godt aktiveret kommer vi gennem Bombays gader og på rejse til hellige byer som Pushkar i Nordindien, hvor også falske guruer lurer.

Neelams historie er flettet sammen med en mytologisk fortælling om “Mirabai” – en prinsesse, som blev en af Krishnas hengivne tilhængere. Det er en spændende idé, selv om det måske kan virke lidt som om, at de to historier er limet sammen. Få andre steder i historiens “skelet” bliver min opmærksomhed også lidt forstyrret, men som helhed oplever jeg fortællingen smuk og æterisk. Meget ren og med en stærk åndelig drivkraft.

Historien har en dyb insisteren på at få udtrykt den indre smerte, som de unge indere må lide af, når de fanges imellem at opfylde kravene til familiens traditioner og være tro over for deres egne ønsker for livet.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter