0 kommentarer

Kærlighedens blå safir af Shobha Nihalani

af d. 29. september 2008
Info
 
Sideantal

266

Udgivet

2008

ISBN

978-87-91392-12-2

Originaltitel

Karmic Blues

 

Bogen indledes med Neelams fødsel. Hendes mor dør under fødslen, men beder til guden Krishna: “Kære Krishna, lad mit barn leve” hviskede hun. “Hun er din, hvis du lader hende leve”.
Neelam – navnet betyder Blå Safir – har et blåt mærke på brystet, et prinsessemærke.

Herefter møder vi Neelam som ung kvinde. Hendes forældre forsøger ihærdigt at finde hende en ægtemand, og under et arrangeret møde med Anishk, forelsker hun sig voldsomt. Han er ligeledes forelsket i hende, men trods bryllupsplanerne rejser han, 6 måneder efter de har mødt hinanden, til Indien på ubestemt tid for at udføre religiøse ceremonier. Neelam gifter sig med en anden mand. Hun er opdraget til at være lydig, adlyde sine pligter, hvor en af dem er at blive gift og i ægteskabet gøre alt for at behage sin mand. Hun er dog besat af kærlighed til Anishk, og drager af sted på en lang rejse for at finde kærligheden.

Bogen er fyldt med mystiske, overnaturlige hændelser og symbolik. Neelam ser under hypnose, at hun i et tidligere liv var Mira, en prinsesse der levede i 1500-tallet, og som 5-årig fik at vide af sin mor, at hun var gift med guden Krishna. Miras og Neelams liv smelter sammen, Krishna bliver til Anishk, som Neelam har viet sin kærlighed til.

Bogen var efter min mening for langtrukken, og der var for mangt og meget at holde styr på. Vi møder et hav af mennesker i bogen, både fra nutiden og fortiden.
Overnaturlige evner, reinkarnation, at leve sig helt ind i sit tidligere liv og blive den person, og den dybe og altopslugende kærlighed til en gudestatue, var en helt anden verden at kigge ind i. Alt det overnaturlige og guddommelige var lidt for meget for en rationelt tænkende person som mig – det var ikke lige en bog efter mit hoved.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter