0 kommentarer

Kældermennesket af Fjodor Dostojevskij

af d. 14. september 2012
Info
 
Sideantal

191

Udgivet

2000

ISBN

87-7704-425-8

Originaltitel

Zapiski iz podpolja

 

Med ‘Kældermennesket’ eller ‘Optegnelser fra et kælderdyb’, som min udgave er oversat til, tager Dostojevskij endnu engang læseren med ned i menneskets mest skumle dyb.

Ligesom Hermann Hesses geniale ‘Steppeulven’ omhandler denne bog en mand, der har svært ved at indfinde sig i samfundet og dettes uskrevne, sociale regler, og som derfor har isoleret sig. Kældermennesket er godt nok ikke kommet så langt ud, at han har besluttet sig for selvmord, som steppeulven Harry Haller – i stedet er det unavngivne kældermenneske blevet utrolig bitter. Han er fyldt med vrede, aggression, jalousi, skuffelse og sorg over samfundet. Vi får hermed en kritik af samfundet og de værdier, der bærer det.

Kældermennesket lader sine frustrationer gå ud over sine gamle venner, en tilfældig mand på gaden og til sidst den prostituerede Lisa. Han er kort sagt ikke noget særlig behageligt menneske, som det er let at føle sympati med. Hvad der gør denne bog så fuldstændig genial er, at man ikke bare kan afskrive dette bitre menneske, som enten blot irriterende eller direkte sindssyg.

For det første er han utrolig intelligent og argumenterer godt for sig. På en særlig bitter aften skulle der ikke mange argumenter til, før jeg erklærede mig enig i nogle af hans kritikpunkter. For det andet ligger der hele bogen igennem en lille snert af smuk skrøbelighed, der skinner gennem alt denne vrede, hvilket næsten gør hans opførsel tilgivelig. For det tredje har Dostojevskij sørget for at de situationer, hvor man er lige ved at afskrive kældermennesket, “tipper over” til fordel for ham og dermed ligeledes giver et negativt indtryk af dem, kældermennesket møder. Dermed bliver det aldrig rigtig muligt at finde ud af, hvem der har ret så at sige. Det er et fantastisk greb at bruge fortællestilen til at få læseren til at tænke over, hvad der egentlig er det normale og den normale måde at tænke på.

‘Kældermennesket’ tager en drejning da hovedpersonen møder Lisa (igen som Harry Haller, og i øvrigt også som Dostojevskijs ‘Forbrydelse og straf’). Hvad der sker med det voldsomt bitre menneske, skal ikke afsløres her. Dog vil jeg ikke tøve med at kalde denne bog et geniværk.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter