0 kommentarer

Jylland tur/retur af Søren B. Kristensen

af d. 17. oktober 2012
Info
 
Sideantal

243

Udgivet

2011

ISBN

978-87-7128-063-0

 

En charmerende og underfundig fortælling om ærkekøbenhavneren Christina, der er kæreste med Morten, der kommer fra Jylland.

Christina har mange fordomme om jyderne – de spiser fedt, bor grimt og man kan ikke forstå, hvad de siger. Hun har derfor udskudt mødet med svigerforældrene gang på gang – men nu skal det være, Christina skal holde jul med svigerfamilien på gården i Jylland.

Nu udspiller der sig et helt lystspil – faktisk ville historien gøre sig godt som en gammel dansk film, hvor alt går galt – og alligevel ender godt.

Allerede på vej til Jylland i toget udfordres Christinas fordomme, idet en rockertype sætter sig ved siden af hende – men snart viser det sig, at det bare er en ganske almindelig jyde, der er på vej til kostumefest – klædt ud som rocker. Christina falder i snak med fyren, der godt nok taler jysk, men han virker o.k. og Christina glæder sig over, at der findes rare jyder.

Da svigermoderen henter hende på stationen, ryger Christinas pikante undertøj ud af kufferten, og da hun når frem til gården er hendes kæreste der ikke, så Christina hænger på moderen hele dagen. Senere viser det sig, at kærestens ekskæreste er en ven af huset og også skal holde juleaften der. Vinden blæser ikke Christinas vej, men hun er en gæv pige, der har besluttet sig for at holde alle strabadserne ud.

Forvikling på forvikling opstår, og man sidder med et lille smil på læben – stor medfølelse med Christina og hendes genvordigheder – men også med et strejf af alvor. For fordomme har vi vel alle, men hele vejen gennem historien punkteres Christinas fordomme om jyderne, og Christina finder ud af, at alt går meget lettere, hvis hun glemmer fordommene og bare er sig selv.

Christinas svigerfamilie er søde og rare og synes slet ikke det er pinligt, da Christina står for et særdeles pikant indslag under julegudstjenesten.

En forfriskende og underfundig fortælling.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter