0 kommentarer

Jungledage – med livet i lommen af Knirke Egede

af d. 21. september 2014
Info
 
Sideantal

250

Udgivet

2014

ISBN

978-87-994483-0-2

 

Efter stress og en skilsmisse har Knirke brug for en ny start – og ikke bare et nyt sted at bo eller et nyt job – men et vendepunkt i sit liv. Fra at have planlagt alt til mindste detalje og have faste mål, sælger Knirke alt og køber en flybillet til Costa Rica. Ned for at se junglen, for at opleve noget nyt og med én eneste betingelse med sig: intet må planlægges.

Knirke møder mange spændende mennesker, et helt andet livssyn end det danske og hun møder junglen. Der går lige meget aktivisme i den for min smag på et tidspunkt men det er okay: gode historier går nogle gange i sære spor.

Jungle-delen var den del der fascinerede mig mest ved den her bog om end hun har mange andre gode fortællinger om hendes møde med Costa Rica. Jeg var især vild med hendes araknofobi-historier. Bare tanken om at bo et sted hvor der er ulve-edderkopper får min hud til at kravle, men hvis Knirke kunne, så kunne jeg nok også.

Knirke er journalist og bogen byder på lidt af hvert. Både lommefilosofi og hverdagstrivialiteter, men mest af alt en modig ærlighed. Jeg kan godt lide at bogen blev skrevet som en slags brev til en kær ven derhjemme. En fortælling om at rejse ud og finde sig selv er altid bedre når vi hepper på den rejsende og det gjorde jeg.

Jeg læste bogen i kapitler modsat sædvanligt hvor jeg sluger fortællingen og fordøjer den senere. Denne gang fordøjede jeg den undervejs og tænkte meget over den. Jeg tænker mindre over den nu et par uger efter men jeg kan mærke at historien er med mig videre.

Selve ideen om at rive rødderne op og flytte er jo ikke fremmed for nogen af os. Det er muligvist de færreste af os der reelt gør det men tanken om det optager nok alle bare én gang i livet.

Jeg læser gerne mere om hendes tid i junglen, hendes møde med andre kulturer og hendes lærdom derfra for hun skriver ganske medrivende og, som sagt, ærligt og det bliver til en forfriskende fortælling som jeg vil have stående i reolen så jeg kan anbefale den til rejseglade venner.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter