0 kommentarer

Jumbo er en danseelefant. Musikalsk legestue for de 0-3 årige af Karina Øgendahl

af d. 7. september 2017
Info
 
Sideantal

48

Udgivet

2017

ISBN

978-87-93272-36-1

Udgave

1. oplag, 1. udgave

 

Med ”Jumbo er en danseelefant” har Karina Øgendahl udgivet en bog med 15 sange for børn mellem 0 og 3 år.

Bogen indeholder tekster og noder til de 15 sange – og bagerst i bogen findes en CD, hvor sangene også er indspillet så tonedøve voksne (som f.eks. denne anmelder) kan nøjes med at tænde anlægget og sætte CD´en på uden at skræmme livet af de kære små.

Sangene har titler som ”Tørklædesangen”, ”Klovnesangen” og ”Bjældeleg”, og bogen er desuden meget sigende illustreret ved, at der f.eks. på siden med ”Klovnesangen” er en farverig tegning af en klovn (meget opfindsomt, jeg ved det).

Jeg har haft mulighed for både at læse teksterne og desuden teste sangene på min lille niece, der er ca. 1½ år gammel. Sangene – både melodier og tekster fungerede rigtig godt. Især melodierne til sangene lod til at falde i min lille nieces smag, og det vælger jeg at tage som et tegn på, at der her er tale om en vellykket bog, der egner sig fint til små børn.

Voksne mennesker vil måske ikke få meget ud af sangene i sig selv, men eftersom der jo netop er tale om en børnebog er det vist ikke et gangbart kriterium, at teksterne forekommer banale for en voksen.

Jeg giver ”Jumbo er en danseelefant” fire stjerner fordi den fungerede så fint da jeg testede den for min niece – og kan godt anbefale andre med små børn i alderen 0-3 år at investere i denne lille, fine bog.

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter