0 kommentarer

Julius’ afsind af Rune T. Kidde

af d. 19. september 2009
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

174

Udgivet

2009

ISBN

978-87-7053-259-4

 

Stilen er grundlagt med økologisk kaos. ‘En vanvidshistorie’. Det er hvad forlaget kalder Kiddes bud på en krimi. Nøgternt betragtet er det ganske rigtigt fuldstændigt sindssygt. Fortælleren Christian vokser op sammen med Julius, der allerede som barn myrder sine forældre. Derefter tager Julius på en dannelses tur verden rundt, og sjovt nok forsvinder jeg-fortælleren i mængden. Han holder simpelthen op med at fortælle. Kidde roder med overlæg rundt i gryden af fortællestile, samtidig med at han skriver på en måde, så det til tider er aldeles svært at følge med. Orkestrerer scenarier med den overnaturlige sans for billeder som kun en blind mand besidder. Vi andre tvinges til at analysere for at forstå. Er det et digt, er det en roman, eller er det en digtet roman? Indimellem er bogen heldigvis ret regelret og man kan slippe tøjlerne og blot glide med i handlingen. Som på sin vis er iterativ, især hen mod finalen. Der er ikke nogen åbenlys rød tråd med mindre man er villig til at acceptere Julius eget vanvid?

Der er klare referencer til ‘Da Henry Høj gik over i historien’. To af de noveller der er at finde midt i historien om Henry er skrevet direkte ind i historien om Julius. Bare med Julius i stedet for Henry. Om det skal tolkes som et slags ormehul mellem de to bøger skal jeg ikke kunne sige. Ud fra den betragtning er det imidlertid ret genialt. Antager man ikke den synsvinkel er det plat. Jeg godtog med glæde lidt genbrug.
Det morsomme er en presant hele tiden, men som historien skrider frem bliver den mere og mere deprimerende. Humoren bliver en faktor der understreger det syge. Slutningen er direkte modbydelig.

Det modbydelige er Kiddes budskab. Mennesket er en modbydelig paria der udsuger jorden og udsletter sig selv. Det er det der står med fede typer mellem alle Julius’ mord.
Du skal afgjort være ude efter noget anderledes for at kapere den her. Og ikke ubetinget forstå alt der står skrevet. Hvilket passer godt med selve grundstenen i bogen, for hvem kan forstå en syg mands verden?

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter