0 kommentarer

Judas af Amos Oz

af d. 25. februar 2018
Info
 
Sideantal

295

Udgivet

2017

ISBN

978 87 02 17073 3

Originaltitel

Habesorah al pi Yehudi - oversat af Hanne Friis

Udgave

1. udgave

 

“Den handicappede gamle mand med sine spidsfindigheder og skriftsteder og kvinden, som var dobbelt så gammel som ham selv, fremstod denne aften som to fangevogtere, der havde forhekset ham.”

Men unge Shmuel er nu glad for sit midlertidige logi i det forfaldne gamle hus hos Gershom Wald og dennes svigerinde, den 45-årige attraktive og noget afvisende Atalja. Året er 1959, det er kold vinter, og vi er i Jerusalem.

Shmuel får kost, logi og en småskilling for at tale med den handicappede Gershon Wald 4-5 timer hver aften. Det passer ham fint, for kæresten er skredet, studierne går slet ikke, og familien har han kun foragt til overs for. Men kan han mon gøre sine hoser grønne hos Atalja?

Således den fysiske handling; spændende tanker og diskussioner fylder langt mere.

Shmuel forsker i den gamle historie med Jesus og jøderne. Hvorfor var det nu, at jøderne ikke ku’ li’ Jesus og oven i købet var skyld i hans død – hvilket som bekendt kom dem ekstremt dyrt at stå… Flere tusinde års eksil, forfølgelser, pogromer og endog Holocaust kunne være undgået. Thi:

“Jesus var ikke kristen. Jesus blev født som jøde og døde som jøde. Det faldt ham aldrig ind at grundlægge en ny religion. Det var Paulus … der opfandt kristendommen.”

Ifølge legenden var det Judas, der forrådte Jesus. Men ifølge Oz var Judas tværtimod den første og eneste sande kristne, Jesus’ mest trofaste discipel. Oz har selv forsket i emnet og argumenterer flot for synspunktet – hvilket han måske har en personlig grund til det. For i staten Israel betragter mange ‘araberelskeren’ Oz som en slags forræder. Hvilket han naturligvis ikke er i egen optik.

“Enhver, der har styrken til at ændre sig, vil altid blive betragtet som forræder af dem, der ikke kan ændre sig.”

Forrædermotivet er bogens røde tråd og afspilles i flere variationer. Forråder Shmuel sin familie ved ikke at fuldføre sit studie og ved at isolere sig fra dem? Forrådte Ataljas afdøde far den nydannede stat Israel ved at insistere på, at al statsdannelse er gammeldags og krigsfremmende?

Oz er en mand med sine meningers mod. Og i disse #MeToo-tider er han tilmed topmoderne, når han lader Atalja rase mod hankønsvæsener i al almindelighed:

“Jeg kan ikke elske mænd. I årtusinder har I haft magten her i verden, og I har gjort den til et rædselssted. Et slagtehus.”

Hvem kan være uenig? Giv manden den Nobelpris hurtigst muligt, gerne året før Murakami får den.

“Judas” får fuldt hus fra mig, også selv om man sine steder kan mærke, at det er en næsten 80-årig mand, der har skrevet den. Det er stadig en charmerende og rasende interessant bog.

Lån bogen på biblioteket

 

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter