De Gyldne Laurbær
0 kommentarer

Journal 64 af Jussi Adler-Olsen

af d. 10. november 2010
Info
 
Sideantal

462

Udgivet

2010

ISBN

978-87-567-9545-6

 

Afdeling Q er på banen igen – denne gang med opklaringen af en sag om flere personer, der forsvandt sporløst på omtrent samme tidspunkt for 23 år siden – lidt for mange til at det kan være et tilfælde. Alle de forsvundne har en forbindelse til Nete Hermansen – bogens hovedperson. Som lille pige mister hun sin mor, og opvæksten med faren og brødrene giver hende et bramfrit sprog og en opførsel, der ikke tolereres i skolen. Som ung bliver hun gravid og ender som følge deraf med at blive anbragt på Sprogø på ubestemt tid – og tvangssteriliseret.

Samtidig med afdeling Q’s efterforskning følger vi i tilbageblik Netes liv og planlægningen af hendes hævntogt mod de mennesker, der har gjort hende ondt. Nete er både bogens helt og skurk – man sympatiserer med hende, fordi hun rejser sig og søger – og får – hævn for alle de svigt og grusomme handlinger hun har været udsat for. Bogen adskiller fra en traditionel krimi ved, at læseren hele tiden ved hvad der foregår. Og dog – til slut i bogen er der et overraskende tvist, som gør, at man alligevel ikke vidste alt.

Den gamle læge Curt Wad, der har mange tvangsaborter på samvittigheden, har som sidste mål i livet at få partiet “Rene linier” i Folketinget. Også Curt Wad har haft en andel i Netes ulykkelige liv – flere gange har han krydset hendes vej med fatale følger.

Det er fornøjeligt, når de gennemgående personer i en krimiserie udvikler sig gennem serien, og det må man sige sker her.
Carl bliver sat i forbindelse med sin onkels død i 1987 efter udtalelser fra fætter Ronny. Den gamle sag, sømpistolsagen, der er dukket op i alle 4 bøger, er stadig uopklaret – der kommer hele tiden nye spor frem, og lige nu ser det ikke så godt ud for Carl. Et lyspunkt i hans liv er Mona, som han fortsat er vild med – han bliver introduceret for hendes datter og barnebarn, som han er mindre vild med! Opringninger fra (eks)konen Vigga kan stadig gøre ham træt. Assad viser nye talenter og sider af sig selv – og mestrer efterhånden det danske sprog ganske godt (jeg håber, han snart holder op med at sige “så” i hver sætning..). Rose er hurtig og kvik – såvel Rose som Assad er de mest utrolige arbejdsomme personer – når en sag optager dem, arbejder de dag, nat og weekender. Carl er egentlig lidt doven og ville foretrække at tage den med ro – men bliver som altid alligevel grebet af sagen, når den først ruller.

Trods den alvorlige historie med afsæt i virkelige hændelser i Danmarks historie, er der plads til masser af humor i bogen. Jeg kan ikke lade være med at komme med et enkelt citat – Carl prøver at sende en SMS til Mona: “Ingen tvivl om, at mobiltasternes teknologi var skabt af en pygmæ med fingre som makaronier og at normaltfungerende nordeuropæiske mænd af middelstørrelse i den sammenhæng derfor måtte føle sig som flodheste, der spillede på blokfløjte.”

 

 

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter