De Gyldne Laurbær
0 kommentarer

Journal 64 af Jussi Adler-Olsen

af d. 7. februar 2011
Info
 
Sideantal

462

Udgivet

2010

ISBN

978-87-567-9545-6

 

Afdelingen for uløste og henlagte sager tager fat på en sag fra 1987 om en forsvundet prostitueret. Det ligner længe en håbløs sag, men så opdager vore venner, at usædvanligt mange mennesker forsvandt indenfor et kort tidsrum i 1987 og flere af dem set sidste gang næsten samme sted. Og så begynder vicekriminalkommissær Carl Mørcks ihærdige assistenter at finde sammenhænge mellem de forsvundne. Fællesnævneren viser sig at være kvindeanstalten på Sprogø.

Adler-Olsen tager denne gang fat på et af de mørkeste kapitler i dansk forsorg og retspleje, kvindeanstalten på Sprogø, hvortil man i perioden 1923-61 sendte besværlige kvinder, indespærrede dem uden dom, oftest fordi de ikke levede op til datidens normer om pæn opførsel.
Adler-Olsen viser på overbevisende måde, at Sprogø ikke just var nogen søndagsskole, men en dansk light udgave af Alcatraz og Guantanamo i forening. Kvinder blev frataget alle rettigheder, misbrugt, tævet, ydmyget, knægtet. Mange blev rubriceret som både ubegavede og løsagtige, og blev derfor tvangssteriliserede. Med andre ord, så ødelagde man deres liv..

Det er rigtig godt, at Adler-Olsen bringer denne skamplet frem i lyset; men jeg synes også at der går lidt for meget ‘gamle nazister’ i den, når han kører historien frem til idag med “Den hemmelige klub” og flere hundrede organiserede mennesker som aktive deltagere i et socialt og etnisk udrensningsprogram. Men det ka’ da også være at det er mig, som er naiv!

Det er da en spændende historie og jeg har både forståelse og medfølelse for Nete Hermansen, når hun tager livet af sine gamle plageånder. Jeg bryder mig derimod ikke om den drejning, som historien tager til sidst, og jeg forstår ikke hvorfor Adler-Olsen ikke ville lade Nete at gøre sit arbejde færdigt.
Nete var nemlig ‘god nok’, hendes liv blev bare ødelagt af en bande røvhuller, som i virkeligheden fik en mild skæbne, sammenlignet med pigerne fra Sprogø!

Endelig savner jeg lidt udvikling omkring hovedpersonerne Carl, Assad og Rose, omend den personlighedsspaltede Rose nu viser sig at ha’ hele tre søstre – hvad kan det ikke føre til på længere sigt?!

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter