0 kommentarer

Jordens søjler af Ken Follett

af d. 3. februar 2017
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

984

Udgivet

1998

ISBN

87-7714-660-3, 87-7714-657-3, 978-87-7714-660-2

Originaltitel

Pillars of the Earth, oversat af Alis Friis Caspersen

 

Jeg har efterhånden læst en del bøger af Ken Follett, altid med stor fornøjelse. Af en eller anden grund fik jeg dog aldrig læst en af hans helt store romaner (også i omfang), “Jordens søljer”. Dette er der nu rådet bod på!
Romanen foregår i 1100-tallets England, hvor Tom Bygmester er i gang med at bygge et hus for en rig familie. Tiden er ikke nem at leve i, forskellige slægter kæmper om kongemagten og befolkningen lider under de mange skiftende herskere.
Da Tom mister sit arbejde, drager han videre på jagt efter arbejde sammen med hustruen Agnes, sønnen Alfred og datteren Martha. Tom søger job i alle de store byer, gerne dem med en katedral, da hans store drøm er at blive bygmester på en hel ny katedral. Familien går dog en hård tid i møde, men sult og dødsfald. Tom mister sin kone og kommer ved et tilfælde til byen Kingsbridge, hvor mødet med præsten Philip ændrer Toms liv for altid.
Præsten Philip er netop tiltrådt som Prior i klosteret i Kingsbrigde, hvor han drømmer om at genopføre katedralen, der er forsømt og forfalden. Men pengene er små og selv om Philip har masser af handlekraft og gode ideer, bliver det ikke nemt at føre dem ud i livet. Men drømmen er ikke glemt og mødet med Tom Bygmester puster liv i opførelsen af en ny katedral, som skal skabe velstand i den lille by.
Vi møder også den unge kvinde Aliena og hendes bror Richard som er børn af områdets jarl. Men som magten skifter hænder, bliver søskendeparrets fremtid meget dyster. Her er det også mødet med præsten Philip, der ændrer deres livsbane.
Da “Jordens søljer” er en meget lang roman, er det umuligt at gengive handling og personer, så meget som man gerne ville! Men det er virkelig en stor dramafortælling, men alt hvad hjertet begærer af kærlighed, krig, skumle mænd med skumle bagtanker og hævntogt i et skønt historisk perspektiv. Selvom bogen er lang, var det ikke spor rart at læse den sidste side, jeg ville bestemt gerne blive i Ken Folletts univers lidt endnu.
5 stjerner, intet mindre kan gøre det for denne storslående roman, som jeg ville ønske jeg stadig havde til gode. Men mon ikke den er glimrende ved 2. gennemlæsning også..

 

Lån bogen på bibliotek.dk

Facebooktwittermail
Bedømmelse
Karakter